Politiken mandag: Den 22-årige amerikanske r&b-sanger og skuespiller, Aaliyah, styrtede lørdag i døden sammen med otte andre passagerer i et lille Cessnafly. Næppe var flyet lettet fra fra Bahamaøerne, hvor Aaliyah havde medvirket i optagelserne til en musikvideo, før flyet forulykkede og brød i brand. To overlevende døde senere på hospitalet, oplyser Reuters. Med Aaliyah har r&b-genren mistet et originalt talent. Aaliyah debuterede allerede i 1994 med albummet 'Age Ain't Nothing But a Number', der blev solgt i over en million eksemplarer, og i juli i år udkom hendes seneste - og altså sidste - album, der bar hendes navn som titel. Mens de fleste teenageidoler forsvinder ud i glemslen efter få år, voksede Aaliyah med alderen, og Dorte Hygum Sørensen karakteriserede i nærværende dagblad hendes nye album som »en plade, der handler om selvstændighed og frigørelse - og også lyder sådan«. Som skuespiller kunne Aaliyah sidste år opleves i Andrzej Bartkowiaks actionfilm 'Romeo Must Die'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
For første gang siden 1988: Texas er demokratisk
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce