Politiken tirsdag: På fredag udkommer en ny bog, som enten er en sensation og en velbevaret hemmelighed gennem 160 år - eller også er det en velgennemført spøg. Bogen er 'Regine Olsens dagbog', som Søren Kierkegaards tidligere forlovede angiveligt skrev i årene 1840-41. I bogen afslører hun, at det i ikke var Kierkegaard, der brød forlovelsen af hensyn til sit forfatterskab. Det var snarere Regine, der fyrede filosoffen. Danske Kierkegaardforskere tvivler på, at der er tale om en ægte dagbog, som ingen har kendt til før i dag, men det anfægter ikke forlægger Steen Piper fra forlaget Hovedland. »Hvis det er en opfindelse, er det virkelig godt fundet på«, siger Steen Piper. Han siger selv, at han har modtaget manuskriptet til den gamle dagbog på e-mail fra Erik Søndergaard Hansen, som i en årrække har arbejdet i udlandet. Det 32 sider lange manuskript har været i familiens eje i godt 100 år. Det blev fundet, da Erik Søndergaard Hansens farfar i 1896 købte en bog, som var en del af J.F. Schlegels bogsamling. Det var J.F. Schlegel, der blev gift med Regine Olsen, da hendes forlovelse med Søren Kierkegaard gik i vasken. Lederen af Søren Kierkegaard Forskningscenter, Niels Jørgen Cappelørn, har kun set et par fotokopierede sider af det, der skal være Regine Olsens dagbog, og han er meget skeptisk. Han synes ikke, håndskriften ligner Regine Olsens, og han tvivler på, at hun ville bevare en dagbog om forlovelsestiden med Kierkegaard i en af hendes og J. F. Schlegels bøger, når hun valgte at brænde sine egne breve til filosoffen. For mindre end et år siden udsendte forsker Joakim Garf biografien 'SAK' om Kierkegaard. Heri var der ingen omtale af Regine Olsens dagbog. I en bog, hvori Regine Olsen fortæller om sit forhold til Søren Kierkegaard, har hun heller ikke nævnt bogen med et ord.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce