Den danske dokumentarfilm 'Family' med instruktør Sami Saif i spidsen modtog tirsdag aften i Århus på den nordiske filmfestival 'Nordisk Panorama' Jørgen Roos Prisen. Prisen på 25.000 kr. uddeles af Det Danske Filminstitut. 'Family' får prisen for dens filmiske formsprog og viljen til at gå tilskueren i møde. I begrundelsen for prisen hedder det bl.a., at holdet bag 'Family' hædres for deres befriende og ukonventionelle vilje til at tage alle filmiske virkemidler i brug - herunder virkemidler fra fiktionsfilm. Stærkt selvportræt Instruktøren Sami Saif, der er søn af en dansk mor og en yemenitisk far, går med filmen tæt på sig selv i sin søgen efter sin forsvundne far. Som i en fiktionsfilm bliver tilskueren i 90 minutter ført gennem en følelsesmæssig rejse - fra instruktørens ubearbejdede sorg over hans stædige søgen efter faderen til et forløsende møde i Yemen med ukendt halvbror med toupé og karriere i arabisk europop. Sammen med kæresten Phie Ambo, der også er instruktør samt fotograf, drog Sami Saif ud i verden med et videokamera. Ud over instruktør og fotograf fremhæver priskomiteen med Filminstituttets direktør Henning Camre i spidsen også klipperen Janus Billeskov Jansens indsats i "Family", der får biografpremiere den 9. november. 'Nordisk Panorama' er den nordiske filmfestival for kort- og dokumentarfilm. Festivalen er 12 år gammel og arrangeres af filmpromotion-organisationen Filmkontakt Nord, der på skift overlader værtsskabet til fem nordiske byer. Festivalen, der denne gang kører i Århus i dagene 18.-23. september med et program på 100 film, skal fremover hver femte år finde sted i Århus. Af de 100 film deltager godt halvdelen i konkurrencen om kortfilmprisen og dokumentarfilmprisen samt publikumsprisen, der alle uddeles lørdag den 22. september. Samtlige film vises gratis for publikum i biograferne Øst for Paradis og BioCity.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Medie: Demokraterne tager sensationel sejr i republikansk højborg
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
-
»Hov, hov! Den grænse har vi overtrådt for længst«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce