Politiken onsdag: En række mindre forlag har dannet Foreningen Frie Forlag. De små forlag synes, deres synspunkter ikke vejer tilstrækkelig tungt, når Den Danske Forlæggerforening repræsenterer forlagsbranchen. Bag den gode halve snes forlag i foreningen er forlag som Hovedland, Chr. Ejlers Forlag og forlaget Rhodos. De var alle med, da de små forlag protesterede over, at Forlæggerforeningen ville opgive de frie bogpriser i Danmark. Der er imidlertid ikke tale om, at de små forlag vil melde sig ud af Den Danske Forlæggerforening, som er helt domineret af de tre store bogkoncerner i Danmark, hvilket vil sige Gyldendal, Egmont og Bonnier.
Frie forlag danner nyt fællesskab
Lyt til artiklen