Der er drabelige scener på skærmen, når børn selv laver animationsfilm. Vi er på animationsværksted i Huset i Rådshusstræde i København, et fast tilbud under Buster Filmfestivalen. Her får tre hold børn hver dag de professionelle animatorers hjælp til i et forløb på to timer selv at prøve, hvad de kan med animationsfilm. »Mon ikke det bløder, når øksen rammer? Vi skal nok bruge en lille stump rødt papir der ved halsen. Ja, godt! Så rykker du Dødens hånd lidt længere nedad igen...dér!« Situationen på billedskærmen er ikke svær at fatte: Døden i sort kappe svinger en drabelig økse mod en lille mand i orangefarvet sparkedragt og med et fjoget og ulykkeligt udtryk i hovedet. Som ti-femten billeder længere fremme triller hen ad 'gulvet', mens resten af kroppen ligger udstrakt i billedets bund, på en 'pøl' af rødt papir. For hver lille del-bevægelse er der taget et billede, som computerskærmen bevarer en skygge af, indtil næste position er fikseret af det digitale kamera. Anton har selv digtet situationen og tegnet og klippet de to papirdukker. Han er med sin fritidsklub på animationsværksted i Huset i Rådshusstræde i København, et fast tilbud under Buster Filmfestivalen. Her får tre hold børn hver dag de professionelle animatorers hjælp til i et forløb på to timer selv at prøve, hvad de kan med animationsfilm. Og hvor megen tålmodighed det kræver - selv når det bare drejer sig om enkel flyttefilm-teknik som i Antons bøddelscene. Der går flere hundrede små ryk på bare nogle minutters film. Men så bliver resultatet også næsten lige så sejt som de 'rigtige' animationsfilm, der samtidig vises i lokalet inde ved siden af, Husets Biograf. Snuder og jungledyr Animationsdelen af BUSTER-festivalen står i Snudens tegn. Flemming Quist Møllers tegnefilmfabeldyr har også lagt navn til den pris, der lørdag uddeles for årets bedste animationsfilm skabt af børn. Sådan nogle film laves nemlig året rundt, værkstedet i Huset er en festivaludgave af det Projekt Anima, der rejser rundt til allandsens skoler og lærer animationsteknikken fra sig. »Interessen for animation er stadig tiltagende. 1999 var Projekt Animas første år, og da var vi ude ca. 100 dage, men i år slutter vi med 250 arbejdsdage ude på skolerne«, forklarer Annemette Karpen, leder af Husets animationsværksted i disse dage og tillige af Projekt Anima, der har fast kontor i Animationshuset på Tagensvej 85 F i København. En ugeworkshop med projektets folk indgår typisk i et emnearbejde om mytologi, religionshistorie eller for den sags skyld matematik, og arbejdet støttes af København, Frederiksberg og Malmø Kommuner. Børnenes lyst til selv at forsøge sig med animation tiltager tydeligt med en øget dansk produktion af tegne- og dukkefilm i de senere år, fra 'Hjælp jeg er en fisk' over 'Jungledyret Hugo' til 'Cirkeline' og 'Prop og Berta'. Animationsfilmens udvikling giver Husets Biograf en idé om med sit Buster-repertoire af danske og udenlandske tegne- og dukkefilm fra det seneste halve århundrede. I dag viser Jørgen Vestergaard således sin spritnye film om 'Storm P. Opfindelser', og en time senere introduceres den første danske tegnefilm i spillefilmlængde, 'Fyrtøjet', af animationsinstruktør Harry Rasmussen, der som 15-årig arbejdede med på produktionen i 1946.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
-
Der ulmer en bekymring i Radikale Venstres bagland: »Så risikerer vi, at regeringen kollapser«
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø