Problemløserne - de ressourcestærke, hedder det vist på moderne dansk - skal blive boende i bykernerne i stedet for at flytte ud i de grønne forstæder, hvor de jo ellers af forståelige grunde gerne vil have, at deres børn skal vokse op. Det var et af de klare budskaber fra en af Europas fremmeste eksperter i byudvikling, professor Anne Power fra den estimerede London School of Economics, da hun mandag eftermiddag forelæste i København. Professor Power levede op til sit navn og talte engageret, i højt tempo og for fuld kraft om forslumningen af de engelske byer. Enhver, der har været i England, ved, at problemerne i byerne derovre er noget større, end de er herhjemme, og Anne Power indledte da også med at sige, at hun egentlig var lidt flov over at skulle komme her og undervise os, for i England kan man lære meget af den danske byplanlægning og boligpolitik, mener hun. Eftersom England var det første land, der blev industrialiseret, da det moderne samfund begyndte at tage form i 1800-tallet, var England også først med urbaniseringen og har lige siden været først med at begå alle fejltagelserne, som hun udtrykte det. Englands heksekedler Størstedelen af jordens befolkning bor i byer, og de fleste af de byer breder sig langt mere ukontrollabelt end i Danmark. Med alle mulige problemer til følge: dårligt sammenhængende, grimme forstæder, øget trafikbelastning, forslummede bykerner, social udstødning, kriminalitet, problemer med etniske grupper osv., alt sammen kendte fænomener, men herhjemme foreløbig i en håndterlig målestok. Sådan er det ikke andre steder, og man skal ikke længere end til England, verdens tredje mest tæt befolkede land ifølge professor Power, før man oplever byer, der er rene heksekedler af dårligdomme. Anorektiske byer Hvad kan man gøre? Set fra et arkitekt- og planlægningssynspunkt gælder det først og fremmest om at standse udtyndingen af byerne, der er ved at blive helt »anorektiske«, som Anne Power udtrykker det. Undersøgelser har vist, at hvor folk ikke oplever det kvarter, de bor i, som sammenhængende, netop dér er de sociale problemer, arbejdsløshed, dårlig integration, hærværk og anden kriminalitet også størst. Spørger man englænderne, hvad de frygter mest i denne verden, så svarer den største procentdel: deres nabo! Skab kontakt! Da det i overvejende grad er indvandrere, der flytter ind i de dårligste områder, gælder det om at etablere kontakt, blande sig, tale med folk, kort sagt være aktivt integrerende. Ellers øges isolationen og den gensidige frygt. Problemløserne skal blive boende. Ellers ender de med ikke at kunne forstå problemerne. En by, der vokser ved spredning i stedet for fortætning, svækker bykernen, og det svækker hele byen. Vokser byerne ud over alle bredder, ender de med også at opæde det åbne land. Derfor var overskriften for Anne Powers forelæsning da også 'Cities for a small country' ('Byer til et lille land'), der også er titlen på hendes seneste bog, som hun har skrevet sammen med den kendte arkitekt Richard Rogers. Når de, der arbejder i byerne, flytter ud, betyder det som bekendt flere pendlere, mere biltrafik og altså øget miljøbelastning. Og når det gjaldt trafikken, var professor Power som ivrig cyklist også misundelig på københavnerne. Med vanlig engelsk humor fremviste hun to grafer, hvoraf den ene viste, at antallet af solgte cykler i England var stærkt stigende, og den anden, at englænderne cykler stadig mindre.