Wash, hans livsledsager, ligger og bobler i sin hotelseng. Han blev lokket i byen af en håndfuld tyskere i Hamburg i nat og ankom til Københavns Lufthavn i en bagbrandert, der skal soves ud. Så Richard Glatzer sidder her alene. Sammen med Wash West har han instrueret filmen 'The Fluffer', som er et af hovednumrene ved årets Copenhagen Gay & Lesbian Film Festival, og selv om Richard også var i byen i nat, om end det var i København, så er han frisk nok til at tale nu. Fluffer er betegnelsen for en profession, der er ganske særegen for pornofilmindustrien. En fluffer er den person, der - oftest ad orale omveje - sørger for, at den mandlige model bibeholder sin erektion, og i 'The Fluffer' er hovedrollen en ung mand, der får arbejde som kameramand på en bøssepornofilm og agerer fluffer for Johnny Rebel, som hovedrollen kalder sig selv, og som den unge kameramand er besat og betaget af. Rebel er imidlertid et kokainvrag, han er til kvinder - gay for pay, som det hedder i de kredse - og i al almindelighed et dumt svin. Berømt pornoinstruktør Der er det særlige kinky ved 'The Fluffer', at idémanden og coinstruktøren, den engelskfødte Wash West, ham der ligger og stener i sin hotelseng, er en virkelig pornoinstruktør i Los Angeles, en af de mest berømmede i disse år faktisk, med titler som 'Dr Jerkoff & Mr Hard', 'Animus' og 'Naked Highway'. Richard Glatzer, Washs kæreste gennem seks år, var manden, der instruerede lavbudgetkomedien 'Grief' i 1994. Den har han nu vist på Gay & Lesbian-filmfestivaler over hele kloden lige siden, og først med 'The Fluffer' blev det til en ny titel på cv'et. Ikke at han har ligget på den lade side. Han har stået bag en del episoder af realityshowet 'Tough Enough', en barsk sag om gennemsnitsamerikanere, der drømmer om en karriere som brydere og lader sig mørbanke for åben skærm. Blowjob til pornostjerner »Jeg mødte Wash til en fest for seks år siden, da han lige var kommet til L.A. fra New Orleans. Wash havde læst pornostjernen Linda Lovelaces selvbiografi og var dybt optaget af, at der fandtes en profession, der bestod i at give blowjob til pornostjerner. Så han havde en idé til en film om en fyr, der var forelsket i den mand, han blev betalt for at fluffe. Han var tjener og havde arbejdet ulønnet som altmuligmand på Bruce La Bruces film 'Hustler White'. Her traf han en del folk fra homopornomiljøet, som satte ham i forbindelse med et mindre selskab«. Og dagen efter blev Wash West ringet op: »Du begynder i morgen. Vi har fundet ti fyre, vi har lejet en lagerbygning til optagelserne, og filmen skal vare knap halvanden time!«. Forskellen på porno og filmæstetik Det blev til en film, der hed 'Taking the Plunge' ('Vi springer ud i det', red.), og West var selvkørende. Richard Glatzer husker, hvordan han glædede sig til at komme til den første homopornoprisuddeling som Washs ledsager, fordi han var overbevist om, at alle ville tage fis på den slags Oscarlignende events. Men han tog fejl, alle var dødsens alvorlige, og 'Naked Highway' gjorde nærmest rent bord. »Efterhånden havde vi jo masser af materiale at lave 'The Fluffer' på baggrund af«, siger Richard Glatzer i dag. »Jeg ved godt, at der i Europa for tiden er en trend med at inkludere hardcoresex i såkaldt kunstneriske film, f.eks. den meget seriøse skuespillerinde Kerry Fox, der giver et rigtigt blowjob i 'Intimacy', men hvis vi lavede 'Fluffer' på den måde, ville vi aldrig kunne få økonomisk opbakning til den, investorerne ville aldrig få deres penge tilbage, vi ville ikke kunne få ordentlige skuespillere, og vi ville blive endnu mere marginaliserede, end vi var. Og så var det sjovt for os at indlægge optagelser til pornofilm inden i filmen for at vise forskellen rent æstetisk på porno og almindelig filmæstetik«. Aseksuel pornoMan går ud fra 'The Fluffer' i bevidstheden om, at pornomiljøet er meget narkoinficeret, overfladisk og kynisk. »Ja, jeg ved det godt, men det er kun en del af sandheden. En masse porno er komplet aseksuelt: Du får dine penge, du møder op klokken dittendatten, vi er ligeglade, om du kan lide ham, du spiller overfor, du skal have den op og stå, du leverer dit cumshot og går hjem igen. »Hos Wash er det anderledes. Han søger efter pornomodeller, der virkelig har lyst til det, de laver. Han spørger dem, hvem i branchen de helst vil have sex med og prøver at fremskaffe dem, og han spørger, hvordan de foretrækker at have sex. På den måde bliver hans film en slags dokumentarisme om folk, der har sex med hinanden, snarere end konventionel porno, der handler om: løft dit højre ben hér, støn lidt dér osv. Er du klar over, at det meste af tiden fortæller instruktøren ikke engang, hvad modellerne skal foretage sig.« »Han har numre for alle seksuelle stillinger: lav en nr. 14, gab! Jeg var med til optagelserne af Washs 'Animus', hvor der medvirkede to unge fyre, der altid havde drømt om at lave en scene sammen. De skulle allerførst skyde to scener med dialog, men fyrene var ved at blive vanvittige af liderlighed efter hinanden, og det var meget sødt. Midt i en dialogscene sagde den ene: »Se, hvor hård du har gjort mig«, og det var næsten for meget. Det blev en rigtig god scene!«. Konservativ pornobranche »En fyr som...hans pornonavn var Jim Buck. Han var utrolig. Han kom også fra New Orleans, hvor han bor i dag sammen med sin kæreste og arrangerer Shakespeare-festivaler og sådan noget. Han slog igennem i pornomiljøet, fordi han elskede at lave de film. Økonomisk havde han slet ikke behov for det, men han elskede det. Han er en naturligt seksuel og positiv mand med stor appetit og ingen fordomme, og faktisk findes der en del af dem også. Men generelt er pornobranchen ekstremt konservativ og ofte meget racistisk. Alibiet er, at filmene skal kunne ses af farmere i Midtvesten, og de vil se blonde 18-årige drenge!«. Wash West har instrueret andre pornofilm under navnet Bud Light, 'quickie'-film med titler som 'The Devil is a Bottom' og 'The Florida Erection', med et noget lavere ambitionsniveau end Wests øvrige, men de har nu også vundet flere priser.