Bøger, kunstgenstande, møbler, gamle sporvogne og andre dele af vores meget forskellige kulturarv er i fare for at blive ødelagt. Det viser en undersøgelse af forholdene på 27 kulturhistoriske museer og lokalhistoriske arkiver samt specialsamlinger i Københavns Amt. En tilsvarende undersøgelse af museerne i Vejle Amt giver samme resultat. De fleste steder er klimastyringen utilstrækkelig, og næsten alle steder er den gal med beredskabsforholdene i tilfælde af brand eller store vandskader. Efterlyser større opmærksomhed »Der skal faktisk reageres nu«, siger Anders Ekstrøm Løkkegaard, der er leder af konserveringsenheden i Københavns Amtsmuseumsråd. Han står bag rapporten om bevaringssituationen i Københavns Amt, og han efterlyser større opmærksomhed om bevaringsforholdene. »Forholdet mellem udstilling af genstandene og bevaringen af dem bliver vægtet for skævt for øjeblikket. Museumsfolkene er forpligtede over for dem, der bevilger pengene, og de bliver ofte målt på antallet af udstillinger og antallet af besøgende. Men kvaliteten af de udstillede genstande er ofte ikke god nok«, mener Anders Ekstrøm Løkkegaard. Alene på de 27 undersøgte kulturinstitutioner er antallet af genstande, som trænger til konservering, femcifret, skriver han i rapporten. Nye magasiner Situationen er så alvorlig, at mange genstande er ved at gå til. Det drejer sig ikke kun om ting fremstillet af for eksempel læder eller træ, men også kompositte eller sammensatte genstande. Det kan være en sporvogn, hvor der både er læder, metal, træ og gummi. I mange tilfælde er problemet manglende kontrol med klimaforholdene. Samtlige undersøgte specialsamlinger er uden klimastyring. Kun to af de undersøgte lokalarkiver, som har stor betydning for de stadig mere populære lokalhistoriske undersøgelser, har af- og befugtere, på trods af at flere arkiver befinder sig i kældrene på mere eller mindre tætte betonbyggerier med flade tage fra 1960'erne. De kulturhistoriske museer råder tilsammen over én affugter. Farlige vandrør Vandrør udgør en anden risiko, og flere steder har der allerede været vandskader. Generelt udgør de mange kilometer vandførende rør en tikkende bombe over de kulturhistoriske genstande, som det hedder i rapporten. Det er ikke realistisk at flytte genstandene eller rørene fra den ene dag til den anden. Anders Ekstrøm Løkkegaard foreslår derfor, at der oprettes en beredskabsgruppe i forbindelse med konserveringsenheden, som i tilfælde af ulykker kan rykke ud med kort varsel og bidrage til sikring af genstandene. På længere sigt er midlet systematiske klimamålinger på kulturinstitutionerne og udarbejdelse af handlingsplaner for bedst mulig sikring af genstandene. Én løsningsmodel kan være, at flere kulturinstitutioner slår sig sammen om at opføre fælles, tidssvarende magasiner, hvor opbevaringsforholdene er i orden, mens andre institutioner kan have brug for magasiner tæt på deres udstillinger og administration.