Hollywood investerer i dansk film

Phie Ambo og Sami Saif har lavet doku-dramaet "Family". - Foto: Jens Dresling
Phie Ambo og Sami Saif har lavet doku-dramaet "Family". - Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Dansk films stigende succes er blevet bemærket ude i den store verden. Ikke mindst i Hollywood, hvor to af de store filmselskaber, Paramount og Universal, nu er parat til aktivt at gå ind med penge til produktion af nye danske spillefilm. Det sker via de to selskabers fælles, primært europæiske distributionsselskab UIP, United International Pictures, der ellers hidtil kun har beskæftiget sig med distribution af film til biograferne. Der er penge i det »De amerikanske filmselskaber har bemærket, at de lokale titler i Europa, herunder ikke mindst de danske spillefilm, er begyndte at tegne sig for ret så pæne markedsandele, og dem kunne de ud fra forretningsmæssige årsager godt tænke sig at få del i. Derfor har vi fået grønt lys til at gå ind i danske spillefilmprojekter med forskudsbeløb på rettigheden til senere at distribuere filmene i biografer, på video og dvd. Det vil sige, at får vi forelagt et spændende manuskript, så kan vi gå ind med typisk mellem 500.000 og 1,5 mio. kr. i forskudsbetaling«, oplyser direktør for den danske afdeling af UIP, Michael Berg, til Politiken. Danske film er billige Michael Berg vil ikke udelukke, at UIP i nogle tilfælde vil skyde et endnu større beløb i et dansk filmprojekt. »Nu er vi jo ikke filmproducent, men et distributionsselskab, så normalt vil vi ikke gå ind og eje andele af en film. Jeg lukker dog ikke døren for større investeringer, hvis der dukkede et helt fantastisk manuskript op. Man skal jo huske på, at for amerikanerne er produktionsomkostningterne for en film i Danmark relativt beskedne. En normal dansk spillefilm koster ikke mere , end hvad man afsætter til annoncebudgettet for en amerikansk film«. Godt tidspunkt For dansk film kommer UIPs initiativ på et godt tidspunkt. Faste aftaler med de danske tv-stationer svæver i luften og det er svært for de private danske producenter at skaffe kapital til Det Danske Filminstituts ambition om at lave omkring 25 danske spillefilm pr. år. Indtil for et år siden var også et tredje af Hollywoods gamle, hæderkronede filmselskaber med i UIP-samarbejdet, men efter 20 år trådte Metro-Goldwyn- Mayer ud og tog bl.a. James Bond-filmene med. »Det ærgrer vi os da fortsat over, men omsætningsmæssigt tegner dette år sig faktisk som det bedste nogensinde for UIP i«, siger Michael Berg, der henviser til, at filmåret også generelt set tegner til at blive rekordår. Han oplyser, at man i filmbranchen regner med, at det samlede salg af biografbilletter i 2001 vil havne på omkring tolv mio. Holder det tal, skal man helt tilbage til 1983 for at finde et højere tal (13,8 mio.). Også de danske spillefilms andel af markedet ser ud til at komme ud med et tal på over 30 procent, hvilket ikke er set i de sidste tyve år. »Det mest positive set med vores briller er, at mens dansk films stigende succes i de senere år blot har betydet en kannibalisering - vores salg af billetter til amerikanske film er gået tilsvarende ned - så tyder tallene for i år på, at der er sket en reel udvidelse af markedet. Folk er simpelt hen begyndt at gå mere i biografen«. Drama-doku Premieren fredag 9. november på den danske film 'Family' kan ses som en slags forsmag på den nye linie hos UIP. Der er tale om en drama- dokumentarisk spillefilm af instruktøren Sami Saif og hans kæreste og medinstruktør Phie Ambo. UIP har ikke skudt penge i filmen men står for distributionen, selv om det ikke lige er den type film, man normalt ser fra UIP. Michael Berg faldt imidlertid pladask for projektet, da hans gamle ven, producenten Jonas Frederiksen, fortalte om det. »Sami Saif er på jagt efter sin forsvundne far, der er fra Yemen, og det er blevet en meget stærk beretning både visuelt og indholdsmæssigt. Man kan ikke undgå at blive berørt og her er et tilfælde, hvor virkeligheden overgår alt det, som selv de bedste fiktionshistorier kan fortælle«, siger Michael Berg.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her