Dansk litteratur har brug for kontant opmærksomhed fra statens side. Derfor vil forfatterne have den kommende kulturminister til at se på bogmomsen, der sidste år gav staten et overskud på næsten 300 mio. kr., når alle udgifter til litteraturstøtte er trukket fra. Den danske Forfatterforeningens formand, Knud Vilby, kalder bogmomsen for en uanstændig beskatning, som giver danske forfattere elendige arbejdsvilkår. 'Uholdbart' »Det er uanstændigt, at staten skovler penge ind på litteraturen. Det er som om, staten har vænnet sig til at støtte andre kunstarter, mens man regner med, at bogen klarer sig selv. Nu er det kommet så vidt, så staten tjener mange penge på litteraturen, og det er ikke holdbart«, siger Knud Vilby. Han frygter, at bogmomsen sætter gang i en ond spiral med kunstigt høje priser og mindre bogoplag til følge. Knud Vilby mener samtidig, at forfatternes dårlige økonomi som følge af beskatningen vil afskrække kreative kræfter fra at gå ind i erhvervet, og det vil på sigt kunne ødelægge bredden i dansk litteratur. Opbakning fra Danske Skønlitterære Kritikken af bogmomsen bakkes op af Per Legård Nielsen, bestyrelsesmedlem og tidligere formand for den anden danske forfatterforening, Danske Skønlitterære Forfattere. »Dansk litteratur har vanskelige vilkår, og vi mener, at bogmomsen derfor i langt højere grad skal bruges kulturpolitisk, så vi kan få indsnævet gabet mellem, hvad staten tjener på forfatterne og det, staten giver tilbage igen i form af litteraturstøtte«, siger Legård Nielsen. Svensk løsning ikke den rigtige Sverige nedsatte i år bogmomsen fra 25 til seks procent, men det er ikke den rette løsning, mener han. »Det er vores opfattelse, at en reduktion af bogmomsen ikke vil få den store effekt. Hvis staten fjernede bogmomsen, vil bøgerne godt nok blive 20-30 kr. billigere, men det vil ikke ændre afgørende på bogsalget. Ved i stedet at omdirigere nogle af momskronerne tilbage til litteraturen, får man mulighed for at vælge præcist, hvad man vil støtte«, siger Per Legård Nielsen.