Fupmagere forsøger at sælge vellignende, men falske billetter til det store Robinson-show i Valby 1. december, oplyser politiet i København. Søndag morgen blev en ung mand løsladt af kriminalpolitiet efter at have siddet til afhøring i flere timer om de 14 falske billetter, som han lørdag på Hovedbanegården forsøgte at sælge til fans af tvshowet. Den unge mand er sigtet for dokumentfalsk, oplyser vicekriminalkommissær Bo Rune Petersen fra Københavns Politi. »Vi vil opfordre folk til at være opmærksomme ved køb af billetter. Vi vil meget gerne undgå de gnidninger, der opstår, når 27 forskellige mennesker har billet til det samme sæde«, siger Bo Rune Petersen. Flere borgere har allerede gennem Den Blå Avis været uheldige at give penge for falske billetter. Det blev afsløret ved en nærmere kontrol på et postkontor. De bedragne var så vrede over fupnummeret, at de ringede en sælger op og foregav at være interesseret i endnu flere billetter. Da de havde aftalt at mødes på et bestemt tidspunkt på Hovedbanegården, orienterede borgerne politiet, som derfor var i stand til at anholde den unge mand, oplyser politiet. De rigtige billetter koster 395 kroner stykket, mens svindlerne opererer med lavere priser. Ved det eftertragtede show vil vinderen af Robinson Ekspeditionen blive kåret.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce