Tre århundreder efter at de blev anklaget, dømt og hængt som hekse i den amerikanske landsby Salem, er fem kvinder officielt blevet renset af staten Massachusetts. Et stykke amerikansk kulturhistorie om intolerance, frygt, uvidenhed og had, som har inspireret mange kunstnere, ser dermed endelig ud til at nærme sig sin afslutning. Forfatteren Arthur Miller har nok skrevet det mest berømte teaterstykke om begivenhederne i Salem. I 'Heksejagt', som også har været opført i Danmark gentagne gange, trak Miller paralleller til 1950'ernes jagt på formodede kommunister i USA under den berygtede Joseph McCar-thy. Den republikanske senator gav navn til mccarthyismen - ensidig og hensynsløs politisk forfølgelse af anderledes tænkende eller en moderne form for heksejagt. Halloween-jubel Måske meget sigende blev de fem kvinder officielt renset på Halloween 31. oktober af Massachusetts lovgivende forsamling. De efterladte til Bridget Bishop, Susannah Martin, Alice Parker, Wilmot Reed og Margaret Scott brød ud i jubel, da oprejs-ningen var en kendsgerning. »Vi er rigtig mange efterkommere, som har arbejdet hårdt for dette«, sagde Shari Kelley Wolley fra Illinois ifølge dagbladet New York Times. Hun nedstammer fra Susannah Martin, som den puritanske leder Cotton Mather for 309 år siden beskrev som den mest »skamløse, uanstændige, ondskabsfulde skabning i verden«. »Jeg vil sikre, at folk er klar over, at hun ikke var en heks. Historien vil nu anerkende hende, som det hun var«, sagde Wolley og tilføjede, at hun følte medlidenhed med sin slægtning, som kunne have levet, hvis hun havde indrømmet, at hun var en heks: »Hvordan føler man, når man dør som en kristen martyr, men folk tror, at man dyrker djævelen?«. To gange tidligere har staten forsøgt at give de dømte oprejsning. I 1711 blev de renset og deres slægtninge tilbudt erstatning. Men enten på grund af frygt eller skam modtog mange familier ikke undskyldningen. I 1957 rensede Massachusetts med en resolution Ann Pudeators og »visse andre personers« navne. De unavngivne skal nu også renses ifølge den lokale politiker Paul Tirone, som har arbejdet hårdt for loven. Hans hustru, Sharon, nedstammer fra Sarah Wildes, der fik oprejsning i 1711. Heksejagten Heksejagten i Salem tog sin begyndelse i januar 1692, da pastor Samuel Parris' datter og niece blev syge. Da de ikke kom sig, tilkaldte familien Salems læge, William Griggs. Hans diagnose lød på, at pigerne var forheksede, og den satte gang i de begivenheder, som medførte, at 19 - 14 kvinder og 5 mænd - blev hængt, en mand tævet ihjel, 17 døde i fængsel, og mange andre fik deres liv ødelagt. Over 150 var på et tidspunkt i fængsel som følge af, at unge syge kvinder »skreg deres navne ud« i smerte. Historikere og sociologer har forsøgt at finde en forklaring. De peger på, at nybyggerlivet var stressende og hårdt. Der var altid truslen fra krigeriske indianerstammer. Man havde netop været ramt af en koppeepidemi. Fanatikerne i landsbyen Salem lagde sig ud med indbyggerne i den større by Salem, og så var der en stærk tro på djævelen. Alt sammen grobund for frygt og mistænkeliggørelse. Bridget Bishop var den første, som blev hængt 10. juni 1692 på Galgebakken i Salem. 18 stakler fulgte hende, inden guvernør William Phipps i oktober stoppede vanviddet og benådede de overlevende i fængslet. 11. september Fjern fortid? Måske. Men Massachusetts-politikeren Paul Tirone advarer om, at nutidens amerikanere efter terrorangrebene 11. september kan drage en lære af Salem, hvis de fristes til at se på deres arabisk-amerikanske naboer med mistænksomhed: »Når sådan noget sker, må vi stoppe op og tænke os om et øjeblik. Man kan ikke bare male med en bred pensel, når man kaster mistanken på andre«.