Roskilde vandt kampen om at blive hjemsted for den kommende Rock City. Århus og Nyborg var de andre kandidater i slutfasen, men styregruppen for Projekt Danmarks Rockhistorie pegede enstemmigt på den sjællandske festivalby. Projektet startede ved et stort arrangement først på året med det overordnede formål at få registreret den danske rockmusiks historie, bl.a. ved at indsamle historisk materiale som LPer, demobånd, instrumenter og plakatsamlinger. Rock City, der som officielt navn har afløst Rockens Hus, skal efter planen indeholde museum, eksperimentarium, spillested, boliger, hotel og meget andet. Styregruppen vil nu indlede realitetsforhandlinger med Roskilde Kommune om etableringen af området på en stor grund i den sydvestlige del af byen. I slutningen af august stillede Socialistisk Folkeparti forslag om, at arbejdet med at kortlægge Danmarks rockhistorie siden midten af 1950erne skulle på statsbudgettet. SF foreslog, at der blev bevilget seks mio. kr. hvert af de tre kommende år til indsamlingen af gamle rockklenodier, og partiet ventes at genfremsætte forslaget i drøftelserne om den ny regerings finanslov. »Desuden har vi været til møde i det nyvalgte folketings kulturudvalg, hvor vi fornemmede en meget positiv stemning«, fortæller Olav Harsløf, projektleder for Danmarks Rockhistorie.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce