Den underholdende og inspirerende soul-pioner Rufus Thomas fra Memphis er død på et hospital i sin hjemby, 84 år gammel. Rufus Thomas bidrog til at gøre det seneste halve århundredes Memphis-musik original og festlig i et omfang, man ikke kan aflæse af hans pladeindspilninger alene. For det var ikke mindst som performer, at den selvironiske sanger, stepdanser og dj iført store kapper, fjer eller funky smokings begejstrede. Pladedebut i 1943 Rufus Thomas blev født i 1917 og voksede op på landet i Mississippi. Allerede som 10-årig begyndte han at optræde som stepdanser, og fra da af var hans liv tæt forbundet med udviklingen inden for sort, amerikansk underholdning i det 20. århundrede. Fra 1936 og nogle år frem turnerede han med det såkaldte 'Rabbit Foot Ministrel Show', der optrådte i et telt for menigheder rundt om i Sydstaterne. På plade debuterede han i 1943 med 'I'll Be A Good Boy', men uden at få umiddelbar succes. Derfor supplerede han sine kunstneriske indtægter med lønnen fra et fabriksjob i tekstilbranchen. Elvis lyttede I 1948 fik han et deltidsjob som radio-dj på stationen WDIA-AM, der var den første, som henvendte sig målrettet til et sort publikum. Elvis Presley lyttede nu alligevel ivrigt til 'The mother station of the Negroes', som radioen blev kaldt. Hurtigsnakkeren Rufus Thomas blev stationens mest populære vært og var det stadig, da han i 1953 indspillede hittet 'Bear Cat' på selskabet Sun Records, som senere blev kendt for at udsende netop Elvis Presley. Lidt på tilsvarende vis gjorde Rufus Thomas i 1960 en pionerindsats for pladeselskabet Stax Records, der blev et af soulmusikkens vigtigste. Som pladekunstner blev han allermest kendt for sangen 'Walking the Dog' fra 1963. Den er efterfølgende blevet indspillet af flere end 100 kollegaer - heriblandt Rolling Stones og Aerosmith. Alle kilder fra rockmusikalske opslagsværker til nyhedsbureauer fremhæver, at Rufus Thomas igennem hele sit liv var en uvurderlig kilde til inspiration for andre soul-, blues- og rock'n'roll-musikere i Memphis. Indtil for få år siden optrådte han stadig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce