Bonnierkoncernens danske forlag kom ud af det netop afsluttede 2001-regnskab med underskud. Det konstaterer forlagenes nytiltrådte direktør Morten Hesseldahl kun få dage inde i det nye år, og han har nu sat et helt nyt ledelseshold på koncernens flagskib, forlaget Lindhardt og Ringhof. Det nye hold skal bryde den række af underskudsregnskaber, som ifølge både Hesseldahl og Bonnierledelsen er helt uholdbar. »Målet er, at alle dele af forlagsvirksomheden skal give overskud. Der kan være forskellige forventninger til, hvor stort overskuddet kan blive, men på sigt er overskud en nødvendighed«, siger Morten Hesseldahl. Han er meget varsom med at sige, hvornår Bonniers danske forlagsaktiviteter skal løbe rundt, men han lægger ikke skjul på, at han er utålmodig. »Det er en meget stor opgave, for der har været underskud i årevis. Der er ikke blevet sat nogen frist på, men det skal gå i den rigtige retning, og hvis det ikke sker ret hurtigt, vil jeg da også selv vurdere, at opgaven ikke er lykkedes«, siger den nye adm. direktør for Bonnierforlagene i Danmark. Lederholdet Forlagenes mest synlige navn i Danmark er Lindhardt og Ringhof, som ifølge Hesseldahl på ny skal være det naturlige alternativ til Gyldendal, og det bliver et helt nyt og ungt ledelseshold, der skal klare den opgave. Morten Hesseldahl, 37, er ny øverste direktør efter at have været direktør i Høst & Søn. Den tidligere redaktionschef Hans Henrik Schwab, 39, er ny litterær direktør. Fra Gyldendal kommer Merete Borre, 38, og bliver ny redaktionschef for de udenlandske udgivelser, og fra FDB kommer Michael Bach-Mark-lund, 33, som efter en fortid som boghandler har været manden bag FDB's seneste satsning på bogmarkedet. Hos L&R bliver han salgs- og marketingdirektør. Denne nye direktørstilling betyder, at der ikke længere er blevet plads til den tidligere salgs- og marketingchef Lise Ringhof. Bonniers danske forlag gav i 2000 et underskud på 36 millioner efter et år med store samarbejdsproblemer og personalerokeringer. I maj 2001 mente den midlertidigt indsatte adm. direktør Roy Bruhn Petersen, at 2001 formentlig kunne ende med et plus. Det har nu vist sig ikke at holde stik. Morten Hesseldahl tør endnu ikke sige, hvor stort underskuddet for 2001 bliver. »Der bliver ingen grund til at lade champagnepropperne springe«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
»Nej, hvor var det godt«: På Amager får du komfortmad på højt niveau
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








