Flere kunstnere på bistandshjælp er ikke noget, som huer regeringen. Men det kan blive en konsekvens af de besparelser på i alt 152,5 millioner kroner, som regeringens forslag om finanslov indeholder på kulturområdet. Det mener blandt andre Søren Møller, som er ny formand for Statens Kunstfond - udpeget af sin partifælle kulturminister Brian Mikkelsen. Større ulempe ved besparelser »Det kan jo ikke være meningen, at den opvoksende generation af kunstnere skal være bistandsklienter. Det er meget uheldigt, og den ulempe bliver større med de her besparelser. Det er helt uomtvisteligt«, siger Søren Møller med direkte henvisning til, at Statens Kunstfonds budgetter bliver beskåret med i alt 27 pct. i finanslovsforslaget. Alle tilskudsordninger under Kulturministeriet bliver beskåret med godt 15 pct. i det nye forslag til finanslov. Dårlige vilkår for de unge Derudover skal Statens Kunstfond spare 10,8 millioner kroner på de såkaldte igangsætningsstipendier, som har været til diskussion i længere tid på grund af mangel på kvalificerede ansøgere. I stedet for at beskære igangsætningsstipendierne skærer man dem helt væk, selv om det ifølge Søren Møller betyder »mindre mulighed for, at nye og håbefulde kunstnere kommer i gang«. Midler fra bl.a. Statens Kunstfond er for mange kunstnere helt afgørende for deres virksomhed. Henter pengene i andre kasser Mister de kunststøtten, bliver de nødt til at hente penge i en anden offentlig kasse, mener Dansk Forfatterforenings formand Knud Vilby: »Man må forudse, at flere kommer på sociale overførselsindkomster. Det vil betyde, at regeringen ikke sparer så meget, som man har kalkuleret med. Man kan frygte, at nogle bliver så klemt, at de opgiver at prøve at leve af at være kunstnere. Kulturministeren har sagt, at den nye regering vil satse mere på at støtte kunstnerne direkte. Nu gør man det modsatte. Man går direkte efter hjerteblodet i kunst og kultur«. Klar dig selv Brian Mikkelsen tror ikke, at besparelserne på kunststøtte får den konsekvens, at flere kunstnere må have hjælp fra andre offentlige kasser. Kulturministeren siger: »Jeg vil have, at man skal klare sig selv, så man får sit selvværd igen. Det er bl.a. meningen med en borgerlig kulturpolitik, at man ikke bare skal leve af almisser. Derfor laver vi også andre øvelser, hvor vi siger: Flere penge direkte ud til den skabende kunstner. F.eks. er der råd-nævn-øvelsen, hvor vi vil lave en mere enkel, gennemsigtig struktur, så flere penge går direkte til kunstnerne. Og vi forhandler i øjeblikket med skatteministeren om bl.a. fradragsretten for indkøb af kunst«. Fremover skal erhvervslivet kunne trække indkøb af kunst fra på samme måde, som man kan trække et skrivebord til firmaet fra på selvangivelsen. Derudover arbejder Brian Mikkelsen på at gøre en del kunstlegater skattefri samt gøre det muligt for kunstnere at sprede indtægter og skat ud på flere års selvangivelser. Gavner de etablerede Samlet vil initiativerne gøre flere kunstnere uafhængige af yderligere offentlig støtte, mener kulturministeren. Søren Møller fra Statens Kunstfond gør opmærksom på, at erhvervslivets ret til at trække kunstkøb fra på selvangivelsen kun vil gavne et begrænset antal kunstnere: »Ellers skal virksomheder i hvert fald bestille f.eks. et bestemt musikstykke og trække det fra i skat. Og dén har jeg altså ikke hørt om før. Derudover kan man godt frygte, at de annoncerede afskrivningsregler først og fremmest vil tilgodese etablerede kunstnere. Virksomheder vil nok i mange situationer vælge etablerede kunstnere«.