Når den 52. Internationale Filmfestival i Berlin onsdag aften åbnes af bundeskansler Gerhard Schröder, sker det med en helt ny tysk selvbevidsthed. Den første Berlinale under den nye direktør Dieter Kosslicks ledelse har således ikke færre end fire tyske film med i hovedkonkurrencen. Det gælder åbningsfilmen 'Heaven', af Tysklands førende unge instruktør Tom Tykwer og med Cate Blanchett og Giovanni Ribisi i hovedrollerne, 'Grill Point' af Andreas Dresen, 'A Map of the Heat' af Dominik Graf og endelig den med spænding imødesete 'Baader' - om RAF-terroristen Andreas Baader - af Christopher Roth. Uden for konkurrence vises desuden Wim Wenders rockdokumentar 'Viel Passiert - Der DAP Film' og Alexander Kluges film fra 1979 'Die Patriotin', og private tyske investorer har hovedfinansieret yderligere tre konkurrencefilm, Costa Gavras 'Amen', Bertrand Taverniers 'Laissez Passer' og Istvan Szabos 'Taking Sides' med Stellan Skarsgård og Harvey Keitel. Deutschland Adskillige tyske film dukker også op i sideprogrammerne Panorama og Børnefilmfestivalen, ligesom der vises en separat serie med nye tyske film og en mindeserie med film af den netop afdøde tyske skuespillerinde Hildegard Knef. »Jeg vil ikke påstå, at vi nu har et 'Deutschland, Deutschland über alles'«, siger festivaldirektør Dieter Kosslick, og fortsætter: »Men det er min helt klare intention at markere Tyskland stærkere på vores internationale festival. Bringe Berlinalen tættere sammen med den tyske filmscene og den tyske filmindustri. Akkurat som filmfestivalen i Cannes gør det med fransk film«. Samme Dieter Kosslick har i øvrigt et stort hjerte for dansk film, som i år sender 'Små ulykker' i hovedkonkurrencen på søndag, mens hele tre danske film er at finde i Børnefilmfestivalen. Det gælder Hans Fabian Wullenwebers 'Klatretøsen', Tomas Villum Jensens remake af 'Min søsters børn' og Cæcilia Holbek Triers 'Send mere slik'. 'Min søsters børn' går i konkurrence i overmorgen, mens 'Send mere slik' og 'Klatretøsen' kommer med lørdag eftermiddag. Dyrholm Og for endelig at pudse de nationale briller helt så har Trine Dyrholm en hovedrolle i den tyske instruktør Ulrich Köhlers debutfilm 'Bungalow', mens Kim Bodnia spiller over for Mikael Persbrandt og Maria Bonnevie i Marius Holsts norske 'Øyestikker'. Begge film deltager i sideprogrammet Panorama. Men ingen filmfestival uden de helt store stjerner. Dette års A-liste på Berlinalen indeholder således navne som Russell Crowe, Judi Dench, Steve Buscemi, Catherine Deneuve, Cate Blanchett, Harvey Keitel og Kevin Spacey. Søndag 17. februar uddeler de 10 medlemmer af juryen under ledelse af den indiske instruktør Mira Nair ('Monsoon Wedding') guld- og sølvbjørnene i Festivalpalæet på Potsdamer Platz.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







