»At skære DIEM væk er ikke at skære i fedtlaget, men at suge marven ud af knoglerne på en hel gren af dansk musikliv«, siger komponisten Fuzzy. Udtalelsen falder på baggrund af et brev, hvor Statens Musikråd erklærer, at man ikke længere ser sig i stand til at yde tilskud til DIEM (Danish Institute of Electroacoustic Music). Officielt bliver den endelige beslutning om nedskæringerne først taget af Statens Musikråd 11. marts. Men ifølge DIEM's administrator, Hans Sydow, er der ikke meget håb om, at beslutningen bliver ændret. »Ordlyden af det brev, vi har modtaget, er ikke til at tage fejl af. Det lyder, som om beslutningen mere eller mindre er taget«, siger Hans Sydow. Fatale følger De danske komponister mener, at lukningen af DIEM vil få fatale følger for den eksperimenterende elektroniske musik, og mange har sendt støttebreve til DIEM - heriblandt Jens Wilhelm Pedersen alias Fuzzy, der kalder DIEM en af de mest velfungerende og anerkendte musikinstitutioner både på verdensplan og i vort hjemlige musikliv. »Det mest uhyggelige er, at man ved at fjerne tilskuddene skærer en hel musikgenre væk. Man kunne sige, at det svarer til, at man skar alle tilskud til f.eks. den rytmiske musik væk og derved fjernede den danske rytmiske musik fra verdenskortet. DIEM er hjertet i den danske elektroakustiske musik, både hvad angår produktion og produktudviklig. Samtidig er det en portal ud til verden«, siger Fuzzy. »Det er ikke altid det målbare, der skaber fremtidens resultater, og hvad enten man vil forstå det eller ej, er det den eksperimenterende undergrund, der i sidste ende gøder jorden og gør det muligt for de store navne at bryde frem«. Stor indflydelse Produceren og sangskriveren Halfdan E. ser også lukningen af DIEM som et problem. »Den elektroakustiske musik kræver ofte et stort udstyr, der koster mange penge. Da jeg i 1990'erne ville lave en plade med Dan Turèll, skulle jeg bruge udstyr, der på det tidspunkt udelukkende var for velhavende mennesker. DIEM havde det udstyr, jeg skulle bruge, og gav mig lov til at låne det«, siger Halfdan E., der understreger, at selv om den elektroniske musik er en lille genre, så er det en genre, der også har indflydelse på den mere etablerede og folkelige musik. Finn Slumstrup, der er formand for Dansk Musikråd, vil ikke udtale sig om sagen før efter mødet 11. marts, hvor den endelige beslutning om besparelserne i DIEM's budgetter tages. »Indtil da er sagen helt og aldeles lukket for offentligheden«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








