Det begyndte med, at Bagsiden fik en pressemeddelelse fra luftfartsselskabet Scan Con Airway: Mandag åbner en ny flyrute mellem Aalborg og Roskilde efter opfordring fra erhvervsfolk. Det markeres ved, at kongelig operasanger Guido Paevatalu synger klokken 6.30 i Aalborg Lufthavn. Det er fint nok for erhvervsfolkene. Men hvem tænker rent musikalsk på de hundredtusindvis af bus-passagerer, der venter i rusk og regn og hagl og sne og storm og slud og sjap og ælte? Det gør Bagsiden! Arier for erhvervsfolk er glimrende. Men den jævne mand og kvinde, som i kuling knuger klippekortet, skal ikke overses. Vi besluttede, at trafikkens arbejdsheste - busserne - og deres passagerer også skulle have musik med på vejen. Og vi valgte et instrument, som af uransagelige grunde er blevet overset: trianglen, og et tilsvarende overset knudepunkt i Københavns bustrafik: Trianglen. Jubel er et stort ord, men passagerernes taknemlighed var unægtelig til at tage og føle på, da en mester på sit felt - Christian Utke Schiøler fra Radiosymfoniorkestret - lod de første imponerende toner fra sin triangel strømme ud over Østerbro i går formiddag. Som en hyldest til linje 1, 6, 14, 650S, og hvad de alle sammen nu hedder, og til deres tapre passagerer. »God tur«, lød det muntert fra Christian Utke Schiøler i de få øjeblikke, han lod instrumentet hvile. Og passagerernes fugtige øjne skyldtes næppe kun vinden. »Det lyder virkelig godt og liver op. Jeg skal til Toftegårds Plads, og så er det smukt med musik, når man står og venter. Den har en meget fin klang, sådan en triangel«, sagde Elly Lauritsen, inden hun steg på 650S mod Valby. En linje 14 nærmede sig stoppestedet, og chaufføren forekom næsten flov over at lade dieselmotoren bryde den andægtige stemning. Men køreplanens lov er ubønhørlig, så han skød hjertet op i halsen og svingede virtuost sin Volvo B10 fra Arriva ind på plads. I få øjeblikke var det, som dirrede de 12 meter solgul bus af glæde: Arbejdshesten fik kærtegnet mulen af musikken. Og så af sted igen mod Jydeholmen i Vanløse. Lod sig ikke kue af larm Den spinkle klang fra trianglen lod sig ikke kue af, at et hold arbejdere fra Københavns Kommune var ved at reparere vejbanen med en larmende pladevibrator. Sprøde, sarte og selvsikre som forårets første vibefløjt brød trianglens toner gennem den infrastrukturelle kakofoni, steg op over hustagene og fjernede enhver tvivl om, at verden er smuk, og at busserne kører, som de skal. Som Danmarks største komponist, Carl Nielsen, udtrykte det: Musik er liv - som dette uudslukkeligt. Held og lykke med operasangen i Aalborg - og med flyruten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.