27. marts om eftermiddagen fandt der et kort møde sted i Jerusalem mellem den israelske udenrigsminister Shimon Peres og den nigerianske nobelprisforfatter Wole Soyinka. Peres ønskede så meget mere at mødes med Soyinka, som forfatteren netop kom fra Ramallah på Vestbredden. I Ramallah havde en hel delegation internationale forfattere aflagt besøg hos den palæstinensiske forfatter Mahmoud Darwish, der havde udrejseforbud. Afviste at være blevet manipuleret Samtalen mellem Peres og Soyinka fandt sted i Jerusalem, og da den var ovre afviste Soyinka over for pressen enhver mistanke om, at han og hans kolleger havde ladet sig manipulere af den palæstinensiske side - sådan som Peres havde hævdet. »Den umisforståelige fordømmelse af selvmordsbomberne«, sagde han, »bør ikke udelukke henvisninger til de daglige, omend mindre spektakulære, men opslidende og hadprovokerende lidelser, som den anden civilbefolkning påføres«. Saramago og Bei Dao med Han var i selskab med en håndfuld andre forfattere fra det såkaldte Internationale Forfatterparlament, inklusive endnu en nobelprisforfatter, portugiseren José Saramago. Dertil kom bl.a. den spanske forfatter og arabist Juan Goytisolo, den kinesiske lyriker Bei Dao (der levede en årrække i eksil i Danmark) og den inkarnerede anti-apartheidforfatter Breyten Breytenbach fra Sydafrika. Invasion bragte kaos De ankom 24. marts til den palæstinensiske hovedstad og blev i to døgn. Umiddelbart efter deres afrejse fandt Israels store militære invasion sted - og skabte en uoverskuelig ny situation, der umiddelbart synes at henvise mødet til historien. Men udviklingen vil til gengæld uvægerligt sætte sit præg på deres rapporter, som de i øjeblikket hver for sig er i færd med at skrive. Besøg hos digter Deres formål var at aflægge besøg hos den betydelige palæstinensiske digter Mamoud Darwish, der nogle uger tidligere var nægtet udrejsetilladelse af de israelske myndigheder. Derfor måtte hans deltagelse i en forfatterkongres i New York, der længe havde været planlagt, opgives. Så måtte bjerget komme til Mahmoud, og det gjorde det. Sikre byer Det paris-baserede internationale forfatterparlament er en løs sammenslutning, der lader høre fra sig med mellemrum, når særlige tilkendegivelser eller indsatser skønnes påkrævet. Parlamentet er mest kendt for oprettelsen af safe cities, dvs. byer i Europa, hvor kommunen har erklæret sig parat til i kortere eller længere perioder at huse forfattere, der er forfulgt i deres hjemland. Uacceptabelt I den erklæring, Juan Goytisolo affattede i anledning af rejsen, hedder det bl.a.: »Dag for dag, uge for uge, ser vi på, hvordan grænserne for det acceptable overskrides, uden at nogen løfter stemmen for at protestere. De forenede Staters lammende overlegenhed i verden og Israels i Mellemøsten gør det muligt for dens ledere at føre et grænseløst felttog mod 'det onde' - med en sidestilling af Bin Laden og Arafat - og kun at blive mødt med tavs modvilje i EU og tomme besværgelser i den arabiske verden. Ser man bort fra mørke miner hos henholdsvis den franske og den tyske udenrigsminister og de store armbevægelsers protest i den magtesløse arabiske liga, er tavsheden i de officielle europæiske medier og blandt de postmoderne intellektuelle rystende«. Umotiveret ydmygelse Forfatterne besøgte også Gaza og mindre byer på Vestbredden under konstant FN-ledsagelse. Og hvad der efter to dage især havde slået forfatterne var efter deres udtalelser at dømme de talrige eksempler på umotiveret ydmygelse, vilkårlig magtudøvelse og kollektiv afstraffelse af hele palæstinensiske landsbyer. D en afsluttende aften tilbragtes i Al-Kasaba-teatret i Ramallah, hvor der læstes litterære tekster, og hvor Darwish hilste gæsterne med ordene: »Vi er født i dette land og har ikke noget andet«. 'I nærheden af Auschwitz' Hvor de øvrige forfattere holdt sig til, hvad de så, og drog de sammenligninger, de havde personlig baggrund for - Breytenbach henviste til Apartheid, Soyinka til diktatorisk vilkårlighed - sammenlignede José Saramago, hvad han så med »noget der kom i nærheden af Auschwitz«. Udtalelsen bidrog til højspænding under det møde, der fulgte i Jerusalem med bl.a. den israelske forfatter David Grossman. Grossman angriber kollega Han angreb delegationen i almindelighed og i særdeleshed Saramagos »tåbelige og krænkende sammenligning. Hvad der havde kunnet tjene et godt formidlende formål, var nærmest til skade«. Grossman bebrejdede sine kolleger, at de ikke havde afvejet kontakterne. At israelerne var underprioriterede på delegationens program, betragtede han som 'fejhed'. Svaret var, at rejsens hovedformål ikke havde været nogen formidlingsmission, men ønsket om i de besatte områder, som man vidste mindst om, at danne sig et billede af befolkningens konkrete situation. 'Burde have mødt højrefløjen' Grossman mente, man burde have mødt israelere - »ja, til og med den politiske højrefløj«, hvis man ellers havde ønsket at danne sig et differentieret indtryk. Den sidste officielle aften tilbragte forfatterne i det arabisk-hebræiske teater i Jaffa i selskab med repræsentanter for en række israelske menneskerettigheds- og fredsbevægelser. Synderegisteret Her gjorde de den erfaring, at hvor de i Ramallah ikke havde hørt nogen stemme rejse sig i forståelse for den angst, almindelige civile israelere levede med, når de færdedes på offentlige steder, så blev de her af israelere præsenteret for et helt synderegister, baseret på verificerede og statistisk behandlede facts, over den israelske fremfærd, lige fra tortur til henrettelser, desinformation, om beskydning af nødlægekøretøjer (150 tilfælde), uden at der kunne godtgøres våbentransport. Menneskerettighedsforkæmperen Yehudith Harek mindede om, at gennemsnitsisraeleren yderst sjældent bliver konfronteret med palæstinensere (bortset fra ved attentater), mens palæstinenserne dagligt gør ydmygende erfaringer med det israelske overherredømme, et forhold, hun anså for psykologisk afgørende.