Et nyt opslagsværk har set dagens lys på internettet. hedder nyskabelsen, som af iværksætterne bag projektet kaldes, Danmarks mest seriøse online leksikon. Med lanceringen af et netleksikon, der er gratis at anvende, vil folkene bag Lexicom søge tilbage til grundtanken bag internettets popularitet: At formidle struktureret viden gratis. »Internettets styrke og fordel, mængden af information, er samtidig dets akilleshæl«, siger redaktør Morten Jensen. »Vi har forsøgt at kombinere det traditionelle leksikon med udvalgte links til websites af høj kvalitet og faglig relevans«, siger han. Forklaring og links Til hvert ord hører en forklaring som i et almindeligt leksikon. Samtidig er der weblinks til ressourcer om ordet på internettet, interne links til andre ord i Lexicom samt uddybende artikler. Endelig findes billeder eller grafik, som er relevant for det søgte ord. Hidtil har holdet bag Lexicom satset på brugergrænseflade og databasen bag projektet, og nu er man i gang med at fylde indhold på. »Vi har allerede mere end 6000 ord og artikler, og der kommer nye til hver eneste dag. Vi regner med at nå 35.000 ord inden årets udgang«, siger Morten Jensen. Læserne skriver selv Opbygning og vedligeholdelse af den enorme mængde information er den altovervejende udgiftspost for traditionelle leksika. Denne del lader Lexicom.dk brugerne om. »En af fordelene ved et netleksikon er, at det er muligt for almindelige mennesker at dele deres viden om et særligt interessefelt med andre. Alle kan oprette nye ordforklaringer og knytte artikler eller billeder til eksisterende ord. Inden offentliggørelse bliver informationerne dog valideret af vores redaktion. Informationerne vil derfor afspejle den nyeste viden og være skrevet af folk, der interesserer sig for emnerne. Det betyder, at artiklerne og forklaringerne afspejler et meget højt vidensniveau«, siger Morten Jensen. Samtidig sparer Lexicom.dk den anden tunge udgiftspost for normale leksika, nemlig trykning og distribution, ved kun at publicere elektronisk.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







