Seks uger før optagelserne begynder til Nikolaj Znaiders nye cd, et regulært internationalt præsentationsprogram akkompangeret af Daniel Gortler, er alarmen gået i gang igen. Den verdensberømte danske violinist, der stadig er langt fra at fylde 30, har længe levet med risikoen for at måtte levere den violin tilbage, som han oprindeligt lånte af Machold Rare Violins. Violinen, en Guarneri del Gesù, står i cirka 20 millioner danske kroner (2,5 millioner dollar), og en behjertet indsats fra en række unavngivne danske fonde har i alt samlet tre fjerdedele af beløbet ind. Men der savnes stadig i omegnen af fem-syv millioner kroner, før Znaider er garanteret den violin, der har sin del af æren for at have gjort Znaider til en af sin generations allermest spændende unge instrumentalister. »Det er så ærgerligt, at en konkret finansiel velvilje, som den jeg pludselig oplevede, så alligevel ikke er tilstrækkelig«, siger Nikolaj Znaider, der bliver coverstory - stort interview med portrætbillede på forsiden - på det toneangivende britiske musikmagasin Grammophone til juni. 'Fuldblodsklang' Hans seneste cd på RCA, med violinkoncerter af Prokofjev og Glazunov, blev i Politiken anmeldt af Thomas Michelsen, der bl.a. skrev om Znaider, at »(han) får sin violin til at synge med en fuldblodsklang, der fremkalder virtuosspøgelser som Eugène Ysae og Jascha Heifetz. Det gælder russisk udtryksfylde, og Znaiders saft og kraft kunne dårligt investeres bedre«. En sidsteøjebliks-udvej for Znaider, hvis violinen inddrages inden cd-optagelserne eller de kommende koncerter ved The Proms i London, gæstespil med Chicago Symfonikerne m.m., vil være at låne et instrument af en anden violinist, »som ikke bruger den i de uger« - en højst usædvanlig løsning for en solist på Znaiders niveau. Og heller ikke en holdbar én. De store violinistkarrierer i historien er grundlagt på det tætte, organiske forhold, der opstår ad åre mellem en instrumentalist og hans instrument.