Publikum klappede vildt, men kritikerne er langtfra begejstrede over musikstjernen Madonnas teaterpremiere i London i torsdags. »Nicole Kidman og Gwyneth Paltrow kan sove roligt om natten«, konstaterer en af de typisk lunkne avisanmeldelser. Madonna er den seneste i en strøm af amerikanske filmstjerner, som har sagt ja til en teaterrolle i London. Hun optræder i komedien 'Up for Grabs', der handler om kynismen i New Yorks kunsthandlerverden. Og selv om kritikerne er meget lidt begejstrede, har den massive foromtale af Madonnas rolle gjort sin virkning. Forestillingen er udsolgt, og billetter handles sort for flere tusinde kroner. 'Gustent' skuespil »Madonnas skuespil ligner hendes nydelige lille trenchcoat: blegt, gustent og farveløst«, konstaterer The Times. Madonna spiller en kunsthandler, der går til yderligheder for at føjes mulige klienter i et forsøg på at presse prisen op på et maleri, hun vil sælge. Blandt yderlighederne hører et lesbisk forhold til en computermillionær og at servicere en mandlig milliardær med en enorm dildo. »Det er stærke sager, men det ville være stærkere, hvis Madonna kunne udtrykke desperation eller frygt Hun lever sig aldrig rigtig ind i rollen«, skriver The Times. 'Stiv og utroværdig' »Hun er for stiv og utroværdig Madonna har så travlt med at koncentrere sig om de indøvede effekter, at hun fuldstændig mister spontaniteten«, vurderer The Independent. »Hvordan kan man lave en satire over kunstverdenens oppustede kommercialisme og så give hovedrollen til en 'material girl' og verdensstjerne, der med sin simple tilstedeværelse gør forestillingen til et mediecirkus?«, spørger The Independent. »Madonna spiller som en stædig nybegynder, der mangler teknik og mystik«, siger The Guardian og tilføjer: »Madonna er ikke helt elendig, bare teknisk klodset«. The Guardian slutter med at rose hendes medspillere og kulisserne og konkludere: »Det opvejer den ikkebegivenhed, som Madonnas optræden er. Hendes medvirken er simpelt hen et forsøg på at slå mønt af, at hun allerede er berømt - hvilket ironisk nok sker i et teaterstykke om kunstens overdrevne værdi«.