Blandt de mange farverige lejre på Roskilde Festivalen, vil en enkelt med sikkerhed skille sig ud i år. Alene i kraft af sin størrelse og sit internationale snit er gruppen speciel. Og så vil dens deltagere formentlig være forholdsvis ædruelige det meste af tiden. Lejren bebos af 50 danskere og 50 unge fra næsten alle Europas lande. De har alle sendt breve eller mail med forslag og inspiration til den Roskilde Festival, der har kvitteret med at invitere dem alle til arrangementet. På Dyrskuepladsen skal de arbejde i en god uges tid og derefter samles for forhåbentlig at komme med flere ideer til fornyelse og forbedringer. »Vi vil meget gerne være så åbne som muligt over for vores publikum. Tænk, hvis man om fem år kan sige, at for eksempel 20 procent af de tilstedeværende på Roskilde Festival også har arbejdet her og sat deres præg på arrangementet. Det vil være helt fantastisk«. Nyt ansigt i front Siger Roskilde Festivalens nye talsmand, 29-årige Esben Danielsen, tidligere rockmusiker og studerende på kommunikationslinjen på Roskilde Universitets Center. Han er manden, der efterhånden er ved at finde sig til rette i den rolle som Roskilde Festivalens ansigt og talsmand udadtil, han pludselig fik smidt på sig, da Leif Skov for et par måneder siden pludseligt valgte at forlade 'sit' arrangement. »Det er klart, at vi har været nervøse og nærmet os opgaven med ærefrygt. Men omvendt har jeg for eksempel delt skrivebord og kontor med Leif Skov i de 7 år, jeg har været ansat på festivalen, så jeg kunne ikke have gået i en bedre skole. Nu føler jeg, at vi er klar og kan se festivalen i møde med stor spænding. Vi glæder os da helt vildt«, siger 37-årige Rikke Øksner, som har overtaget den anden halvdel af Leif Skovs primære funktion som ansvarlig for musikken. Ny linje, nye navne Sammen med den øvrige musikgruppe har hun gjort det program færdigt, som man allerede begyndte at sætte sammen i september i fjor med Leif Skov som aktiv medspiller. Hvis man spørger, om der er en linje i programmet, folder Esben Danielsen festivalens løbeseddel sammen, så topskuddene forsvinder og kun de mindre navne er synlige. »Det er vores linje. At vi igen har forsøgt at finde mange, spændende nye navne. Og mange af dem kommer i år fra rocken. Det er vores indtryk, at rocken er inde i en kolossal revival, der på mange måder minder om de år, hvor grunge-rocken skød op. Nu mangler vi bare at se, hvor stor rocken bliver denne gang«, siger Esben Danielsen. 1970'er-inspiration Blandt de nye rocknavne er bands som amerikanske Black Rebel Motorcycle Club, The White Stripes og The Dirtbombs, canadiske Danko Jones, svenske Yeah Yeah Yeahs. Hvis bølgen af ny rock med inspiration fra ikke mindst 1970'erne virkelig slår igennem, kan Roskilde Festival i hvert fald prale af at have været på forkant. »Det er det, vi vil. Vi har sådan et begreb, der hedder 'allerede legender'. Det er relativt nye navne, som allerede har vundet fodfæste. Dem har vi prioriteret højere end de gyldne, gamle legender i år, hvor det drejer sig om navne som Red Hot Chili Peppers, Pet Shop Boys, Manu Chao og Erykan Badu«, siger Rikke Øksner. Hun understreger, at satsningen på rock ikke betyder, at man har gjort mindre ud af techno, hip hop, r'n'b, Tredje Verdens Musik, country eller andre genrer. Især hip hop og country vil festivalen i de kommende år arbejde intenst for at repræsentere bedre, selv om det er svært, fordi de største navne i de musikalske retninger ofte har travlt og tjener store penge i USA. Overraskelser »Vi har bare forsøgt at brede repræsentanter for de genrer ud på alle scener frem for at holde dem på mere specialiserede scener. Det er der ganske vist mange af vores publikummer, som gerne vil have. Men vi vil gerne have publikum spredt ud og give dem overraskelser«, siger Rikke Øksner. Endnu har den nye og foryngede ledelse af Roskilde Festival ikke sat de store forandringer i værk ud over den såkaldte 'workcamp' med de 100 gæster. Men planer er der mange af. For eksempel vil festivalen gerne i dialog med de medvirkende bands om at skabe mere unikke koncerter på scenerne med måske gæstemusikere, speciel lyssætning eller andre overraskelser. Og festivalen vil gerne skabe kunstneriske temaer - som for eksempel overlapninger mellem film og musik. »Det er svært, fordi pladebranchen er i krise og ikke har mulighed for at støtte deres kunstnere med den slags tiltag og i det hele taget er der mere ensretning og monopolisme i musikbranchen. Men som alt det andet, tager vi det som en udfordring og går i krig«, siger Rikke Øksner.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








