Luften er dampende og dirrende af spænding, vandet er 28 grader og klorblåt, og livredderne er unge og smukke. Det hele er samlet i den gennemrenoverede Østerbro Svømmehal - i daglig tale siden indvielsen i 1938 Øbro-Hallen - som fredag genindvis efter fem års lukning. »Det er virkelig flot. Og det har været virkelig dyrt«, siger Københavns kulturborgmester, Martin Geertsen (V), mens han slår slalom gennem de mange håndværkeres sidste finpudsning inden den store indvielse. Regningen er på omkring 150 mio. kroner Østerbroernes svømmehal var bogstaveligt talt ved at falde i bassinet, da den akut blev lukket for fem år siden. Og skaderne viste sig at være mere dybtgående end først antaget, så den første bevilling til renoveringen af arkitekt Arthur Wittmarcks smukke badekatedral på 70 millioner kroner holdt slet ikke. Både budget og tidsplan skred, og regningen for det genskabte badehus er i nærheden af 150 millioner kroner. Duftende bade En del af de mange penge er gemt godt af vejen i form af teknik og sikring af huset, men der har været penge tilovers til at indrette et stort boblebad i kælderen, hvor det også bliver muligt at supplere forkælelsen med duftende bade. Blandt det foreløbige udvalg er der alt fra vild rose til kastanje på det vellugtende repertoire. I samme omgang har omklædningsfaciliteterne fået adskillige kærlige hænder og fremstår nu indbydende og lækre med teakinventar, ligesom selve svømmehallen i princippet også ligner sig selv. Blot er granitbelægningen - ikke mindre end 640.000 fliser - udskiftet, og det er det mest mølædte marmor på søjlerne i hallen også. »Vi har fået et virkelig smukt og funktionelt hus, som alle københavnerne ikke kan undgå at blive meget glade for«, siger regionschef Benny Ravn fra Københavns Idrætsanlæg, der driver svømmehallen. To store svømmeanlæg Også kulturborgmesteren forsøger at glemme lommesmerterne og minder om, at hovedstaden nu tilbyder to store svømmeanlæg i hver sin ende af byen, når DGI-byen på Vesterbro nu får sin pendant på Østerbro. Øbro-Hallen kan rumme 660 badende og tørrende gæster ad gangen, og det koster overskuelige 24 kroner at dyppe sig. Ønsker man også at få sjælen renset i den duftende kælder med boblebad og liggestole, er prisen 45 kroner. Lørdag åbnes huset for påklædte gæster, som vil gense det smukke hus, og søndag fejres genåbningen med en Store Badedag, hvor der er gratis svømmetur for alle.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce