Forskellen mellem bevaring og opbevaring. Sådan ser Statens Arkivers Konserveringscenters medarbejdere deres rolle i arkivet. En rolle, som vil forsvinde med udgangen af i år på grund af finanslovens sparekrav til Statens Arkiver. Konserveringscenteret sætter gamle arkivalier i stand og renser dem i kemikalier for at sikre, at de ikke forgår. I øjeblikket arbejder de for eksempel på en skiftebog fra Helsingør skiftefoged fra 1571, som er meget skadet. Centerets arbejde har indtil videre krævet fem ansatte og kostet 1,2 millioner om året. Penge, der nu spares, når centeret lukker. »For os at se skærer man sin egen livsnerve over. Værkstedet har eksisteret siden 1893, og vi har hele tiden kæmpet for at bevare, så så meget som muligt kun udlånes. Nu vil det kun blive opbevaring«, siger værkstedsleder Leif Mortensen, som har været på Konserveringscenteret i 37 år. 17 ansat med konservering Danmark prioriterer ikke bevaring nær så højt som de øvrige nordiske lande. For eksempel er der i Norge i alt 17 ansat med konservering, oplyser Nordisk Konservatorforbund. Og Konserveringscenteret bliver da heller ikke lukket, fordi der mangler arbejdsopgaver. Værkstedsleder Leif Mortensen anslår på baggrund af en opgørelse, der blev udarbejdet for et par år siden, at fem til seks procent af arkivalierne på Statens Arkiver trænger til konservering. »Hvis vi skulle konservere alt, ville det være overvældende, og intet parlament ville bevilge så mange penge«, siger rigsarkivar Johan Peter Noack, der skulle finde finanslovsbesparelserne på omkring 14 millioner på budgettet. Han forklarer, at man ville undgå at lave grønthøsterbesparelser, der rammer alle Statens Arkivers kerneaktiviteter. »Vi vil holde hånden over den service, vi leverer til borgere og myndigheder. Og naturligvis ville vi foretrække at have vores eget værksted, men når vi skal spare, så er konservering et område, hvor vi kan købe ydelserne andetsteds«, siger Johan Peter Noack og henviser til, at Statens Arkiver har spurgt Det Kongelige Biblioteks Bevaringsafdeling, om de vil tage konserveringsopgaver. Der er endnu ikke forhandlet priser mellem de to institutioner. En halv million afsat Foreløbig er der afsat en halv million til køb af konservering ude i byen. Besparelsen synes derfor ikke stor, men rigsarkivaren mener, at der spares driftsomkostninger ved ikke at have eget værksted. Desuden har Statens Arkiver i fremtiden brug for en anden type personale end dem, som er ansat på Konserveringscenteret. »Vi har brug for generel videnskabelig ekspertise, det vil sige konservatorbistand og ikke som i dag håndbindere, der er kvalificeret på hver sit specialiserede område«, siger Johan Peter Noack og henviser til, at Rigsarkivet vil finde penge til at ansætte en konservator, der i fremtiden skal vurdere, hvilke arkivalier der trænger til en kærlig hånd.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








