Hun liver gevaldigt op blandt Folketingets mange jakkesæt, når hun kommer gående, eller rettere hastende, iført sylespidse sko, opsmøgede armybukser og en hvid blondebluse, der lader ane en lille tatovering på den ene skulder. Den energiske gang - med let udadvendte fødder, der røber en fortid som professionel balletdanser - er kendetegnende for personligheden hos den 49-årige kultur- og uddannelsesordfører for Dansk Folkeparti. Og det er med vanlig ihærdighed og stædighed, at Louise Frevert gennem de seneste uger har kulegravet regeringens planer om at flytte Rigsarkivet til Odense. »Jeg har altid været flittig og straight i mit arbejde, og som selvstændig har jeg i mange år arbejdet 18 timer i døgnet. Det er ikke godt nok bare at gøre, hvad man kan. Man skal gøre en lille smule mere«, siger Louise Frevert om sine arbejdsvaner, der i de seneste dage har høstet respekt fra både kritikere og partitop. Respekt Professor Hans Hertel, der sidder med i spidsen af komitéen Bevar Rigsarkivet i København, erklærede tirsdag, at »Dansk Folkeparti har gjort et flot og stort stykke arbejde. Man kan være nok så uenig med partiet, men jeg kan kun have stor respekt for Louise Freverts indsats«. Også Dansk Folkepartis gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl, roste sin kulturordfører for det store arbejde med at gennemgå al materialet i sagen om udflytningen. Louise Freverts kulegravning, der resulterede i, at kulturministerens Odenseløsning er blevet stoppet, er det mest markante eksempel på, at Dansk Folkepartis kultur- og uddannelsesordfører altid forsøger »at gøre en lille smule mere«. Hver uge besøger hun en kultur- eller uddannelsesinstitution »for at forstå konkret, hvad vi taler om, når vi diskuterer en given sag. For eksempel vil jeg gerne have været ude at fornemme et sted, som vi sidder og diskuterer nedskæringer af«, siger den farverige DF-ordfører, hvis forhistorie ikke ligner mange folketingspolitikeres. Uddannet balletdanser Som 18-årig blev hun som nyuddannet klassisk balletdanser udtaget til shahens balletkompagni i Iran, hvor kulturordføreren fik sit livs første kulturchok. »Den arabiske musik kværnede fra alle radioer i lufthavnen. Jeg troede aldrig, at jeg ville overleve«, fortæller hun leende. For hun både overlevede og blev så begejstret for musikken og den arabiske mavedans, at hun tog begge dele med sig hjem til Danmark halvandet år senere og introducerede den eksotiske dans for sine landsmænd i slutningen af 1970'erne. Siden da har tusindvis af danske kvinder rystet maveskind og vrikket hofter på Louise Freverts mavedanseskole eller hjemme i dagligstuen i selskab med hendes bøger og videoer. Berøringsflader Mange har ment, at der var langt, for langt, fra danseverdenen til Christiansborg. Men Louise Frevert mener, at de to verdner har adskilligt til fælles: »Underholdningsbranchen er næsten lige så sladdervorn og hård i tonen som Christiansborg. Og jeg har været deltidspolitiker i mange år, så det var ikke en brat overgang til et mareridt at komme hertil«, erklærer den entreprenante ordfører, der i denne måned har fået sin ilddåb som kulturpolitiker.