'Hamlet' bliver opført

Lyt til artiklen

Det Kongelige Teater fortsætter den omdiskuterede opsætning af 'Hamlet'. Det har den schweiziske instruktør Stefan Bachmann besluttet, selv om tre skuespillere i juni forlod prøverne, fordi de ikke mener, det er etisk forsvarligt, at en amatørskuespillerinde med Downs syndrom (mongolisme) spiller rollen som Ofelia. 'Et flertal vil stadig være med' »Stefan Bachmann er trist, men han har ikke givet op, fordi et flertal stadig vil være med. Og for os er der ikke etiske problemer«, siger teaterchef Michael Christiansen, der oplyser, at instruktøren som planlagt genoptager prøverne næste fredag, og at det her besluttes, om der skal findes nye skuespillere. Ifølge Michael Christiansen er Bachmanns idé, at en udviklingshæmmet i rollen som Ofelia ikke skal simulere at være uden for normalitetens grænser. »Instruktøren mener, at Ofelia er en person med et handikap. Normalt vil en skuespiller transformere sin personlighed, men her skal en af skuespillerne ikke transformere sig, men om man så må sige være sig selv. Det kan man angribe og sige er uprofessionelt, men som kunstart er skuespil grænseoverskridende, og vi accepterer det som nytænkning«, siger han. Ingen bebrejdelser Michael Christiansen understreger, at han ikke bebrejder de tre skuespillere (Henning Jensen, Birthe Neumann og Henrik Jandorf), som har valgt ikke at medvirke. »Klaus Hoffmeyer (skuespilchefen, red.) og jeg har også været i tvivl, men vi tror på, at vi står foran en af vores samtids største kunstnere, og vi vil give ham chancen«, siger teaterchefen. De tre skuespillere har tidligere kortfattet til forskellige medier sagt, at de frygter, at kvinden bliver udstillet, fordi hun mentalt ikke fuldt forstår, hvad som sker. LEV: Øger tolerancen Landsforeningen for udviklingshæmmede, LEV, er af en anden mening. De mener, at kvindens medvirken øger tolerancen over for udviklingshæmmede. Også kvinden selv og hendes forældre er postitive over for hendes kommende debut på Nationalscenen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her