Helt oppe foran Langelands Festivals store scene, har de slået sig ned. I ro og mag på gode stole ved et solidt bord, naturligvis. For at fordrive tiden under Saybias koncert med et parti skak. Med velklingende ledsagelse af tiårets sensation i dansk rock. Langelands magi Herregud, det generer da ikke ligefrem med lidt musik. Bare den ikke går hen og tror, at den skal spille førsteviolin, musikken. Sådan har det aldrig været, og sådan er det slet ikke i år på Langelands Festival, der om muligt har overgået sig selv i et elendigt musikprogram, men ikke desto mindre vanen tro har udsolgt. Dermed er Langeland blevet Danmarks næststørste festival efter Roskilde, men foran den kriseramte Midtfyn. Inde på det fynske fastland må man ærgre sig lange i ansigterne over, at man kan sælge 20.000 billetter til et musikprogram, som må koste en slik i forhold til det så hårdt kritiserede i Ringe. Og så oven i købet nærmest blive rost! Hyggeligt og rart og med børn »Det kan da godt være, at det ikke lige er de hotteste navne fra udlandet, som optræder her. Men for os er det fint nok, for vi har aldrig fået set for eksempel Saybia og mange af de andre danske navne. Når man har små børn, kommer man ikke så meget ud til koncert, men her kan vi jo have dem med«, siger Birgitte og Søren Skov fra København og fortsætter, næsten som om journalisten havde bedt dem om det: »Det er hyggeligt og rart. Også selv om det har været nogle kolde dage hernede i år«. Fordoblede priser I dagevis har Rudkøbing lignet en by under københavnsk belejring. Horderne fra hovedstaden vil - ud over hygge - have gummistøvler, vil de. Og regnsæt. Langelænderne svarer tappert igen ved at hæve priserne - enkelte lokale taler om en fordobling. Kulde og blæst Torsdag åbnede festivalen i kulde og blæst, så alt det opsparede humør endelig kunne slippes ud fra barstole og barnevogne. Mudderet, som gudskelov var størknet, dannede mode og pigerne gik med striber af pynteligt mudder i ansigterne. Og hårbånd af afspærringsbånd, bundet op med lidt halm. Saybias stilfærdige og stemningsladede musik var da også lige ved at blive overdøvet af ivrige stemmer og klapsalver, da kvintetten fra selve Fyn gik i gang med endnu en velturneret og begejstret koncert. Imponerende af de unge fynboer, som har fået lov at arbejde ihærdigt for den overvældende succes hele sommeren. Selv om Saybia i sagens natur endnu ikke er et helt færdigt band og nu og da mangler lidt temperament, har kvintetten allerede forbløffende styr på sit nedtonede udtryk. Sanger Søren Huus - afslappet og sød i sine afklippede cowboybukser og bare tæer i sandalerne (så meget for rockstjerne-manerer!) - er en stilsikker og charmerende vokalist, som klædte Langeland. Syng med eller få tæsk Det samme gjorde ærkekøbenhavner Jimmy Jørgensen for Hotel Hunger, da veteranerne også på Langeland fik leveret et stærkt levedygtigt bevis for, at gruppen bør være en del af dansk rock. »Syng med på den her, eller I får nogle bank«, var Jørgensens kontante opgør med den glade stemning ved 'Danmarks største havefest'. Langelænderne valgte klogt nok at synge med på 'Sitting In A Room', for ude i kulissen havde Hotel Hunger Ole Thestrup stående. Og han kan vist være farlig. 'Alle er glade' Her hygger man under mottoet: 'Alle er glade'. Og det er man vel så. Indtil alle er flade engang på søndag. Inden da skulle Langeland have strakt hals efter bedagede divaer fra 1970'erne som Suzy Quatro og Gloria Gaynor samt de danske konger Kim Larsen, C.V. Jørgensen og Love Shop.