Britiske filmcensorer skal lægge øjne og ører til så meget sex og vold, at det kan blive en belastning. Derfor er filmcensuren begyndt at arrangere månedlige møder med en psykolog, så de 16 censorer kan få læsset deres belastende oplevelser af. »Ifølge britisk lov skal både biograffilm, videoer og dvd'er klassificeres af filmcensuren. Og især genudgivelser på dvd har forøget vores arbejde enormt. dvd'erne har nemlig ofte tilføjet materiale i forhold til videoerne. For fire år siden gik omkring 3.000 film gennem censuren. Sidste år havde vi 9.000 film«, oplyser Sue Clark, der er talskvinde for British Board of Film Classification. 'Ingen er i egentlig behandling' I år ventes endnu flere, omkring 10.000 film, der fordeles mellem 16 filmcensorer. De bliver stopfodret med vold og sex, for selv hård pornografi skal klassificeres af censorerne. »Jeg vil gerne understrege, at selv om en psykolog leder møderne med vore filmcensorer, er ingen af dem i egentlig behandling«, fastslår Sue Clark. Én video afvist Filmcensorerne klassificerer filmene i 12 forskellige kategorier, der blandt andet afgør, om de må vises for børn eller unge. Censorerne kan kræve scener med anstødelig vold eller sex klippet ud. Det gjorde de på 40 film sidste år, alle såkaldte »voksenfilm«. Der blev ikke nedlagt forbud mod en eneste biograffilm, og kun en enkelt video blev afvist, fordi producenten nægtede at foretage de klip, som censorerne krævede. 'Baise-Moi' klippet pga. sexvold Censorerne kommer også med anvisninger på, hvad der skal klippes ud af biograffilm, for at de kan blive tilladt for et yngre publikum. Kun en enkelt film, den franske 'Baise-Moi', fik klippet scener på grund af seksuel vold. Filmen handler om en prostitueret og et voldtægtsoffer, som går på hævntogt blandt mænd. Det kan være barsk at skulle kikke på så meget vold og sex i arbejdstiden. Blodig og af og til ulækker hverdag En tidligere censor, Maggie Mills, blev fysisk syg af en scene, der involverede en smadret flaske, i filmen 'New York Ripper'. Hun siger til det britiske dagblad The Times: »Jeg kan stadig huske min første dag. Der var en søvndyssende ungarsk kortfilm om urmageri, den seneste Bertolucci, hvad der var en fornøjelse, en pornofilm, hvor der foregik unævnelige ting med slanger, og da vi nærmedes os eftermiddagsteen, var det tid til en skør blodplettet bedstemor, som hakkede så meget omkring sig med en køkkensaks, at jeg ikke kunne holde ud at se det. Jeg var temmelig rystet, da jeg cyklede hjem«, fortæller Maggie Mills. Men det var også før, at filmcensorerne fik en psykolog inden for dørene.