Dansk film skal også i fremtiden høste internationale guldpalmer og skyde filmbjørne. I regeringens forslag til finanslov, som præsenteres senere på måneden, foreslås det, at dansk filmproduktion og talentudvikling styrkes markant med i hvert fald 100 millioner kroner mere om året i de kommende tre år. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) er på sommerferie og ønsker ikke at kommentere forslaget, men ifølge Politikens oplysninger skyldes regeringens satsning netop et ønske om at fastholde og videreudvikle dansk film. Til glæde for både det hjemlige publikum og profilen i udlandet. En kovending Det store milliontilskud i 2003, 2004 og 2005 er lidt af en kovending i regeringen, som ellers tidligere har manifesteret sig ved at skære på kulturstøtten. Således var tilskuddet til dansk film også oprindeligt sat til en beskæring på 40-50 millioner kroner, men det er nu vendt til et decideret ekstratilskud. Formanden for bestyrelsen i Det Danske Filminstitut, Søren Kjær, kender selvsagt ikke det eksakte beløb på finansloven, men udsigten til flere penge at arbejde med skaber stor glæde. »Så er det søndag hver dag«, siger han. Brug for pengene Han mener, at dansk filmproduktion har god brug for pengene. Dansk Filminstitut har udarbejdet forslag til en handlingsplan for de kommende tre år, og den kræver i sig selv et ekstra tilskud på 65 millioner kroner om året i de kommende tre år. »Viser regeringen vilje til at imødekomme vores krav - og måske endda lidt mere - bliver det muligt at fastholde både antallet af film og samtidig kvaliteten og niveauet i den filmproduktion, som vi har høstet stor anerkendelse for overalt«, siger han. På torsdag præsenterer kulturministeren sit udspil over for Folketinget i kredsen af partiernes kulturordførere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand