Kulturminister Brian Mikkelsen (K) står til at få en succesoplevelse, når han om kort tid indleder forhandlinger om et nyt forlig om bevillingerne til dansk film. I Folketinget synes der i hvert fald at være bred enighed om, at kommer han som bebudet med ekstra penge til filmområdet, så får han ikke besvær med at finde stemmer til sit forslag. 'Tjener støtten hjem igen' Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører, Jytte Andersen, siger således uden forbehold, at ministeren kan regne med hendes partis støtte, hvis han fremlægger forslag med flere penge til filmen. »Film er en af de kulturgenrer, der ikke blot har bred appel, men som også tjener statsstøtten hjem igen. Det vil derfor være fremadrettet at give området et bedre grundlag«, siger Jytte Andersen, der tilføjer, at ministeren da vist også har brug for at være venner med nogle i kulturbranchen. Sohn siger ja Ole Sohn mener heller ikke, at SF vil få besvær med at finde ja-knappen, hvis der blev fremsat forslag om flere filmbevillinger: »Dansk film har nået et meget flot niveau, og det er vigtigt, at det fastholdes og videreudvikles«, siger Ole Sohn, der støtter Det Danske Filminstituts forslag om 65 mio. kr. ekstra i statsstøtte til næste år. I de kommende forhandlinger vil Ole Sohn især holde øje med, at de knap så kommercielle, men kunstnerisk vigtige dokumentarfilm ikke forfordeles i forhold til de populære spillefilm. DF er positive Også fra regeringens normale støtteparti, Dansk Folkeparti, lyder der positive toner. Den kulturpolitiske ordfører Louise Frevert understreger, at hendes parti vil se meget velvilligt på forslag, der kan styrke det danske sprog. »Jeg tror ikke, at vi og regeringen ligger langt fra hinanden, når det drejer sig om filmområdet, men nu må vi jo se, hvad der konkret bliver lagt på bordet«, siger Louise Frevert. Mødes torsdag Hvad Brian Mikkelsen konkret har tænkt sig, afsløres måske på torsdag, hvor han har indkaldt kulturordførerne til et møde om bl.a. dansk film. Det nuværende filmforlig, der over en fireårig periode gav ekstra 450 mio. kr., udløber med årets udgang. I fremskrivningen af finanslovforslaget for 2003 ligger der en nedskæring på filmområdet på ca. 40 mio. kr., men siden er der indgået et medieforlig, der udligner denne besparelse, idet DR og TV 2 er blevet pålagt årligt at bruge ekstra 20 mio. kr. hver til dansk film. Hvad der herudover kunne blive tale om af ekstra filmbevillinger, vil hverken ministeren eller hans embedsmænd røbe. På Det Danske Filminstitut afventer man med spænding det konkrete udspil fra ministeren. Områdedirektør for Produktion & Udvikling Lars Feilberg håber på, at de hidtidige positive signaler holder stik, således at der ligger en forbedring til området. Positiv dialog Producentforeningens formand, Kim Magnusson, ser også frem til en god filmaftale. »Vi har svært ved at forholde os til ubekræftede tal, men kan kun sige, at vi har haft en meget positiv dialog med ministeren og hans embedsmænd. Medieforliget var en forbedring for os, så vi ser også frem til et bredt og godt filmforlig«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







