Dansk Folkeparti er klar til at stoppe et salg af TV 2 næste år, hvis en privatisering vil forringe programmernes kvalitet. »Der bliver ikke tale om at gamble med TV 2. Jeg vil nødigt se TV 2 i stærkt forringet udgave for at få en milliard i kassen. Derfor er det afgørende, at jeg får dokumentation og bevis for, at det er et godt projekt«, siger medieordfører Poul Nødgaard til Ritzau. Finansminister Thor Pedersen (V) foreslår i sit finanslovudspil at hente en milliard kroner hjem til statskassen på privatisering af blandt andet TV 2. Afventer udredning Ifølge medieforliget fra forsommeren skal de tre aftalepartnere - Venstre, de Konservative og Dansk Folkeparti - imidlertid være enige om at sælge tv-stationen, før det kan føres ud i livet. Parterne var også enige om at lade embedsmænd og eksperter gennemføre en udredning om salget, som ventes til november. »Det udredningsarbejde skal være så punktligt beskrevet, at hverken Venstre, de Konservative eller Dansk Folkeparti er i tvivl om, at det er en klog disposition. Hvis der er en masse usikkerhedsmomenter, så er det en ny situation«, siger Nødgaard. Alligevel har Thor Pedersen valgt at operere med indtægter fra et salg af TV 2 i finanslovsforslaget. Derfor er det også regeringens ansvar at finde pengene andre steder på budgettet, hvis tv-stationen alligevel ikke bliver solgt, anfører Poul Nødgaard. Vigtig udredning TV2's administrerende direktør, Cristina Lage, er tilfreds med, at Dansk Folkepartis fastslår, at udredningsarbejdet skal gennemføres, før der tages endelig stilling til en privatisering. »Det er præcis sådan, jeg har opfattet medieforliget. Udredningsarbejdet skal analysere det igennem, for at se om man kan bevare fladen, og kan man ikke, så har politikerne det at forholde sig til«, siger hun til Ritzau. Efter meget postyr lykkedes det tilbage i juni ikke kulturminister Brian Mikkelsen (K) at få forhandlet det brede forlig hjem, som regeringspartneren havde ønsket. Socialdemokratiet og de Radikale ønskede alligevel ikke at gå med, og Brian Mikkelsens forlig kunne således kun samle flertal med Dansk Folkepartis stemmer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







