I en ny programserie på DR 2 søger fem nysgerrige familier i ældgamle arkiver efter oplysninger om deres aner. Niels Christian Peder Hansen blev i efteråret 1828 i en alder af 38 år dømt til prygl og fængsel på livstid. Den lavstammede mand fra Vestsjælland var ellers kendt som en solid glarmester og kedelflikker. Gik på røvertogter Men han var lidt for langfingret. For når skyggerne blev lange, begav han sig ud på røvertogter. Han brød ind i huse og gårde i byerne Nyrup, Skibby og Tølløse og stjal dyner, pudevår og støvler. Fjerene solgte han for 14 skilling - indtil han blev fanget og straffet som tyv og hæler. Denne historie finder nu vej til tv. I fem programmer på DR 2 kan seerne fra midten af oktober følge fem familiers higen og søgen efter godbidder fra deres slægts historie. Familierne besøger gamle slægtsgårde i jagten på deres rødder, og eksperter i slægtsforskning giver gode råd om, hvordan man kommer i gang, hvis nysgerrigheden melder sig. 'På sporet af slægten' er blevet til i samarbejde mellem DR Undervisning, DR Regionalen i Næstved og Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm. To af deltagerne er den pensionerede sygehjælper Esther Hartvig Larsen fra Hvalsø og hendes datter. »Vi ville gerne kende vores families historie. Sæt nu, der var et eller andet spændende, måske noget kriminelt«, siger Esther Hartvig Larsen. Ved at sidde på Landsarkivet med næsen begravet i kirkebøger og politiprotokoller har mor og datter snuset sig frem til brodne kar i deres slægt. Ikke mindst den berygtede Niels Christian. »Det har været utroligt spændende. Vi havde ikke forventet at finde historier så hårrejsende i vores egen slægt. Da vi gik fra Landsarkivet den første dag, kunne vi slet ikke holde ud, at der var lukket dagen efter«, siger Esther Hartvig Larsen. Med til historien om Niels Christian Peder Hansen hører, at han blev benådet efter tyve år bag tremmer. Derefter levede han af fattighjælp, hvilket fremgik af en note i fattigvæsnets protokol fra 1850. Detektivarbejde Charlotte S.H. Jensen er ansat på Landsarkivet. Hun har hjulpet familierne på vej med at tyde de kringlede gotiske bogstaver. Ifølge hende rummer enhver slægt en historie, der er værd at grave frem. »Slægtsforskning starter ofte hjemme i folks egne kommodeskuffer, hvor de ved et tilfælde støder på en bedstemors dåbsattest. Derfra går turen over kirkebøger og andre kilder som en slags historiedetektiv«, siger hun. Ud over tv-serien kommer jagten på anerne både i radioen og på internettet. Ikke organiseret Ifølge tilrettelægger Mogens Svane Petersen fra DR Undervisning er tv-programmerne uberørte af konflikten mellem journalister og ledelse i DR. Som filminstruktør er han ikke organiseret i Dansk Journalistforbund. Mindst 50.000 danskere dyrker slægtsforskning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







