Det kommer angiveligt ikke til at gå stille af, når Glassalen i Tivoli lukker dørene op for de hjemløse Danter og deres forestilling 'Hvem har lukket dem ind?'. Dirrende legemsdele Et seksmands cubansk salsaorkester vil få ruder og diverse legemsdele til at dirre, og blandt de øvrige importvarer kan nævnes stand up-komikeren Anders Matthesen alias den skallesmækkende Stuart Stardust fra Vesterbro, der hermed debuterer som teaterskuespiller. Rollelisten besættes i øvrigt af Trine Dyrholm, Lotte Andersen, Nicolas Bro, Jimmy Jørgensen og Thomas Bo Larsen. Genren ligger i blodet Dante-bagmanden Nikolaj Cederholm - der skal instruere revyen i Tivoli - mener, at genren har ligget Danterne i blodet siden den spæde start i 1979, hvor Dr. Dante lavede 'crazy show' opbygget af en række numre inspireret af blandt andet Monty Python. Til gengæld skal man ikke regne med, at 'Hvem har lukket dem ind?' kommer til at indeholde revygenrens traditionelle politikerparodier. »At parodiere bestemte personer er ikke satire i mine øjne. Men jeg synes, der er en udvikling i verden, der kalder på revy. Vi lever i en delikat balance, hvor demokratiet hele tiden udfordres af for eksempel rockere eller terrorister«, siger Nikolaj Cederholm. Kanariefuglen i kulminen Han fortsætter: »Samtidig skal vi undgå, at samfundet bliver så kontrolleret, at vi alle sammen får det, som om vi går rundt i et fængsel. Et sted som Christiania fungerer i den sammenhæng lidt som kanariefuglen i kulminen - så længe den ikke falder død om, er der ilt nok«. Revyen får premiere til maj næste år, og forsalget er begyndt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







