For fremtiden vil der kun være ét sted, kunstnere kan søge om støtte til at lave projekter eller værker, fremfor i de 11 råd, nævn og centre, der i øjeblikket uddeler statsstøtte på kulturområdet. Det er konsekvensen af den aftale, regeringen i går indgik med alle partier i Folketinget om at samle de mange institutioner under ét tag i det nyoprettede Kunstrådet. »Jeg er glad og stolt over, at vi har kunnet skabe en bred aftale om en gennemgribendereformafhele kunstområdet. Vi har lavet en mere gennemsigtig struktur og sikret flere penge til kulturen, fordi der vil være mindre administration og mindre fedtlag«, siger kulturminister Brian Mikkelsen (K). De 11 gamle institutioner får med Kunstrådet lagt deres administration sammen i ét sekretariat. Samtidig bliver de nuværende 77 råds- og bestyrelsesmedlemmer reduceret til 55 medlemmer af Kunstrådet og dets udvalg, og den manøvre skal give flere penge direkte til kunstnerne. Ministerens magt Et af de punkter, der har splittet regering og opposition, er, hvor stor indflydelse kulturministeren skal have på Kunstrådets arbejde. Mens Brian Mikkelsen i sit oprindelige udspil lagde op til, at rådet skulle have otte medlemmer, hvoraf han selv skulle udpege de seks, bliver udpegelsen af Kunstrådets ti medlemmer ifølge forliget fordelt ligeligt mellem ministeren og repræsentanter fra kunstmiljøet. På den måde bevares det armslængdeprincip, der skal sikre, at statsmagten ikke har direkte indflydelse på kulturlivet. »Det er et meget centralt element i dansk kulturpolitik, og det betyder, at vi har fået sikret det kulturpolitiske demokrati«, siger Jytte Andersen (S), der har fået opfyldt stort set alle de socialdemokratiske ønsker til reformen. Efter et uroligt forår med utilfredse kunstnere og et medieforlig kun med støtte fra Dansk Folkeparti har Brian Mikkelsen ønsket at få bred opbakning til kunststøttereformen. Det har forhandlingerne været præget af. »Positivt forløb« »Der har været lidt uro på kulturområdet, så når vi laver så stor en reform som denne, er det rart, der er et bredt flertal bag. Derfor har jeg ændret mit oprindelige forslag, efter at have lyttet til oppositionen og kunstmiljøet. Det har været et positivt forløb, hvor alle har givet sig lidt«, siger Brian Mikkelsen, hvis samarbejdsvilje mødes med ros både i det politiske og det kunstneriske liv. »Kulturministeren har været meget lyttende og medgørlig, og han bøjede sig for flere ønsker. Han er den første minister i den nuværende regering, der har lavet en aftale på tværs af alle Folketingets partier, og det skal han have ros for. Vi håber, det sender et signal til de andre ministre om, at de kan gøre det samme«, siger Naser Khader. Også formanden for Litteraturrådet, der nu bliver nedlagt, Anne-Marie Mai, glæder sig over, at aftalen er bredt politisk forankret. »Det giver de allerbedste muligheder for kulturlivet. Jeg håber bare, at man vil udnytte positivt, at vi er samletsåmangeforskellige kunstarter i samme råd og ikke mindst respektere den enkelte kunstart«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Det er alarmerende, at en partiformand, der vil være statsminister, kan udvise så ringe dømmekraft
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Hver morgen krammede Sinan Türkmens mor ham: »Husk, ikke sige noget om, hvad der foregår herhjemme«
-
Du ville ikke holde mere end 11 minutter i smatten, Lily Collins
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han har placeret sig som den vel nok kvikkeste borgerlige tænker
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?








