Regeringens nedskæringer tvinger Nationalmuseet til drastiske besparelser frem til 2005, og på et stormøde med museets omkring 700 ansatte torsdag vil direktør Carsten U. Larsen redegøre for de kommende afskedigelser og omlægninger på museet, der bliver meget vidtgående. »Det vil være en illusion at tro, at vi kan komme ud på den anden side af denne proces med det museum, vi kender i dag. Vi vil komme ud med et smallere og mere fokuseret museum«, siger Carsten U. Larsen. Fyringsrunder på vej I første omgang vil det tynde ud blandt de ansatte. Museet gennemførte den første fyringsrunde i maj, hvor det sagde farvel til 45 medarbejdere. Nu følger 13 af museets chefer, og i begyndelsen af februar får endnu en gruppe medarbejdere den sørgelige besked om, at der ikke længere er plads til dem. »Det er en kedelig baggrund, vi gennemfører forandringerne på. Men jeg ville have taget flere af disse initiativer alligevel. Der er nærmest en tradition for, at vi hvert 10. år gennemgår museet fra kælder til loft«, siger Nationalmuseets direktør. Reduktion i antallet af afdelinger Konsekvensen bliver, at antallet af afdelinger på museet falder fra seks til tre. Den første er forsknings- og formidlingsafdelingen, hvor kernen bliver de eksisterende samlinger, forskning og formidling. Den anden bliver bevaringsafdelingen i Brede, der bliver reduceret fra seks enheder til tre, og den tredje store afdeling bliver drifts- og administrationsafdelingen. Denne nye struktur er resultatet af mange måneders møder i flere arbejdsgrupper med repræsentanter for ledelsen og medarbejderne. Opgaven har været at tilpasse museet til de økonomiske rammer, regeringen har lagt til 2005. Skal spare 13 millioner kroner Frem til 2005 falder statens tilskud år for år, og alene nu skal museet spare 13 millioner kroner. »En stor del af vores forskning har været eksternt finansieret. Nu lægger vi op til, at vores forskere i en periode over tre år får et år helliget forskning. I de to øvrige år skal der så også være tid til at forberede forskningen og til at deltage i museets øvrige liv«, siger Carsten U. Larsen og tilføjer, at museets inspektører og forskere blandt andet skal deltage i formidlingen, lige fra foredrag på museet og rundvisninger til bøger, tv-udsendelser og kronikker. Færre udstillinger Carsten U. Larsen taler meget om nødvendigheden af et højt forskningsniveau, og han vil inden for de snævrere økonomiske rammer skaffe penge til at ansætte ph.d-studerende, så kontinuiteten i forskningsindsatsen bliver sikret. Et andet centralt punkt er arbejdet med de faste samlinger, hvor kvaliteten ikke må blive berørt af nedskæringerne, understreger han. Det betyder også prioriteringer, hvor museets egen indsamling af genstande kommer i højsædet. »Det betyder til gengæld, at vi oftere end i dag må sige nej tak, når vi får tilbudt genstande udefra, medmindre vi taler om helt usædvanlige eller værdifulde ting. For hver genstand tager mange ressourcer. Vi skal registrere, konservere og magasinere den, og det har vi ikke tilstrækkeligt mange ressourcer til i fremtiden«, siger Carsten U. Larsen. Kun én særudstilling om året Men ud over de faste samlinger kender mange mennesker også museet fra dets særudstillinger, og her sker der også forandringer. »Nu har vi to særudstillinger om året. I fremtiden får vi kun en, men den bliver mere bastant. Der vil altid være et stort katalog i forbindelse med denne årlige særudstilling, magasinet Nyt fra Nationalmuseet vil blive helliget denne udstilling, og der vil blive afholdt et seminar i forbindelse med udstillingen«, lyder det fra Carsten U. Larsen. Spændende historier I det hele taget lægger han vægt på, at museet markerer sig stærkt udadtil. »Presseafdelingen kommer under direktøren. Vi skal ikke kun være gode til at fortælle om vores udstillinger. Vi skal også fortælle alle de spændende historier, der er på vores museum«, siger Nationalmuseets direktør.