Et historisk engelsk dokument, der gør rede for, hvilke velstående borgere der »skylder Kongen penge, men aldrig betaler«, er for første gang i over 900 år blevet udgivet i en ny oversættelse. Den såkaldte Domesday Book, der er Storbritanniens ældste offentlige dokument, blev oprindeligt nedfældet på latin i 1086-87, fordi Vilhelm Erobreren ønskede at få et overblik over jordbesiddelser og rigdomme i det engelske rige. »Dokumentet er helt enestående på grund af dets omfang, dets alder og den store respekt, der har stået om det, siden det blev skrevet«, siger Geoffrey Martin, som er redaktør på Penguins oversættelse af bogen, der blev udgivet i sidste weekend. Stadig delvist gyldig Det juridiske dokument, der stadig har gyldige optegnelser over retten til visse jorder, er tidligere kun blevet udgivet i mindre, meget dyre udgaver, der kun har dækket et enkelt amt ad gangen. Bogen har fået tilnavnet 'Domesday' ('Dommedag'), fordi »det er ligeså umuligt at modsige dens afgørelser som at modsige de domme, der afsiges på Dommedag«, som det 12. århundredes engelske skatmester, Richard fitzNigel, skrev. Kortlægning af amter Kongens embedsmænd lavede ifølge biskoppen af Hereford »en oversigt over hele England, over alle jorder i amterne og alle storgodsejernes besiddelser«. Resultatet blev et enestående portræt af det 11. århundredes England. Over 13.000 steder blev kortlagt og pålignet skat. »Dokumentet er gennem utallige generationer blevet betragtet som en helt enestående historisk kilde«, fortæller Geoffrey Martin. Unikke detaljer fra middelalderen Den 1.436 sider lange nye version af bogen er fyldt med detaljer, der giver læseren et helt unikt indblik i livet i middelalderen. Om folkene i Nottinghamshire står der i bogen, at de protesterer over, at de ikke længere må fiske i floden Trent, og i Colchester bærer de rige herrer så herlige navne som Seafowl, Sprot og Tesco, hvoraf sidstnævnte har undladt at betale skat. I Wiltshire ejede Edward af Salisbury et område, der omfattede »et meget flot hus og en god vingård«, som det blev pålagt ham at betale 16 pund om året i skat for.