Kulturminister Brian Mikkelsen (K) lovede efter et samråd i dag, at han efter nytår vil offentliggøre en omstridt revisionsrapport om TV 2. I rapporten fra revionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers fastsættes værdien af den odenseanske tv-station både før og efter en privatisering med efterfølgende fortsat public service-forpligtelse. Kulturministeren har hidtil afvist at lade Folketingets kulturudvalg se rapporten med henvisning til, at den ikke er relevant for det lovforslag, som er til behandling. Rapporten er heller ikke omfattet af loven om offentlighed i forvaltningen, og dermed har interesserede MF'ere til deres utilfredshed ikke haft adgang til materialet. Interessant konklusion Rapporten interesserer mange, fordi den menes at konkludere, at det eneste sted, kommende ejere af TV 2 kan hente penge, er at slække på public service kravet. Og partierne udenfor medieforliget - det er indgået af V, K og DF - er da også bekymrede for, at en privatisering vil gå ud over TV 2's kvalitet. Kulturministeren siger, at hans ministerium endnu ikke har fået rapporten, og at han kun er blevet mundtligt orienteret om dens hovedkonklusionerne. Han frygter dog hverken konklusionerne fra PriceWaterhouseCoopers eller fra yderligere en rapport, som er bestilt fra Danske Banks konsulentfirma, Danske Securities, om de markedsmæssige konsekvenser af privatiseringen. »Lige så snart vi er sikre på, at der ikke er forretningshemmeligheder, som hele mediemiljøet vil kaste sig over, så vil vi offentliggøre dem«, siger Brian Mikkelsen til Ritzau om begge rapporter.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Alexander Holm
80 år
INTERNATIONAL KOMMENTAR
De NYVALGTE







