Efter at de første forslag til, hvad der skal ske med Ground Zero, blev afvist, er syv nye arkitektforslag nu på tegnebrættet. Det er et projekt, hvis betydning næppe kan overdrives. Det er ikke en lokal sag, der blot skal genoprette det sydlige Manhattan i New York efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september i fjor. Det er et projekt, der har fået symbolsk betydning langt ud over USA. Forslagene er bestilt Det er en gennemgående holdning hos de syv arkitektgrupper, hvis planer for en udvikling af World Trade Center-tomten, Ground Zero, og området i det hele taget blev præsenteret i New York. Forslagene er bestilt af Lower Manhattan Development Corporation (LMDC), der blev oprettet for sammen med ejeren, det halvstatslige Port of New York, at tage stilling til bydelens fremtid. Det skal ske i samråd med byens borgere, der på et 'elektronisk byrådsmøde' i juli afviste seks foreløbige modeller. De tog i for høj grad hensyn til erhvervslivet, mente et flertal af de ca. 5.000 newyorkere, der deltog. Derfor måtte de lokale myndigheder ud i en ny runde, og bortset fra en enkelt, nemlig Peterson/Littenberg, der har officielle opgaver for staten New York og var involveret i de seks udkast, er de øvrige valgt af en uafhængig jury. Og deltagerlisten omfatter nogle af de mest betydningsfulde navne i dagens arkitektur: Richard Meier, Steven Holl, Rafael Vinoly, Peter Eisenman, Gren Lynn, lord Norman Foster, Daniel Libeskind, Ben vanBerkel og Shigeru Ban. Kun kort tid Borgerne har dog forholdsvis kort tid til at ytre sig. Allerede til februar ventes ejerne sammen med LMDC at have taget stilling, men de er dog ikke bundet til at realisere nogen af de syv projekter. De er blevet til med langt større frihed end den, der blev tildelt de seks første og siden forkastede modeller. Og de beskæftiger sig ikke alene med en genopbygning af Ground Zero, men skal i givet fald indgå i en større fornyelse af det nedre Manhattan. Den bliver et resultat af en kamp mellem bl.a. erhvervsinteresser og ønsker om re-kreative områder og liv i kvarteret efter fyraften. Under alle omstændigheder vil de to 'aftryk' efter de to tvillingetårne, der sank i grus med terrorangrebet, forblive uberørt i denne omgang. De er fredet og skal fremover rumme et mindesmærke for de 2.800 mennesker, der blev dræbt. En konkurrence om det vil blive udskrevet senere.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fra arkivet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce