Jeg ved, at jeg er blødsøden. Min chef fnyser, når hun hører, at Johanna igen har fået lov at få sin dyne med teletubbiesbetræk med i børnehaven. Min chef ville blive helt sindssyg, hvis hun fik at vide, at jeg i dag faktisk var nødt til at køre fra børnehaven og hjem igen for at hente den glemte dyne, fordi Johanna var utrøstelig. Tyndt, tyndt, tyndt. Nå, men bortset fra det går det rigtig godt. Når Johanna ikke lige tuder, så er hun faktisk ret sjov at høre på, når hun iført prinsessekrone og slør ruller sine erkendelser ud. Hendes logiske afsøgen af verden er en daglig Marx Brothers-film. »Hvilket dyr spiser egentlig pasta«, spurgte hun en aften. Vi havde også bladret i en bog om menneskets oprindelse, og her havde hun set forskellen på abers og menneskers hænder. Aber har ikke rigtige tommeltotter, opdagede vi, og deraf udledte hun, at gorillaer ikke kan fejre fireårs fødselsdag. Fordi de ikke er i stand til at bukke tommeltotten ind mod håndfladen, sådan at de fire fingre stritter.
Forestillinger om fortiden
»I gamle dage var der ingen katte«, siger hun. Og: »I gamle dage kaldte man pebernødder for kammerjunker«. Og: »I gamle dage lavede man lort og tissede i tønder, for dengang var der ingen kloakker«. En rigtig ud af tre er vel meget godt for en pige, der snart fylder fire strittende fingre. Vi har også lært Johanna, at man kan lave aftaler. Hvis hun for eksempel går med op i bad nu, så kan hun få is oppe i badekarret. Eller at hun godt må få sin forårsjakke på over i børnehaven, hvis hun så bare husker at få flyverdragt på, når de skal ud og lege. Men nu er Johanna også selv begyndt at konstruere aftaler. Og de er altid ganske fordelagtige for hende selv. Sådan et horribelt forslag begynder altid med en honningsød optakt: »Far, skulle vi ikke lave en aftalelse ...«.
Cool rockerhøvding
Christian, på vej mod to år, er knap så abstrakt i hovedet. Han går i stedet rundt med sit sværd og leger ridder hele tiden. Han går dybt ned i knæ og siger: »Aiii«, mens han slår ud med sværdet. Hvis han lægger sværdet et øjeblik, er det kun for at gribe en robot, og så skyder han ellers folk med den. Ofte er han samtidig iført sin ridderhjelm, der glider ned, så han er nødt til at lægge nakken helt tilbage for at kunne se ud af en revne. Hvilket dog ikke får ham til at tage den elskede hjelm af. Og når han skal slappe af, så sidder han foran fjernsynet i en lille lænestol, bomstille med hænderne på lårene og ligner en cool rockerhøvding, der ikke må forstyrres, mens han ser ridder Shrek eller Buzz Lightyear. Det er svært at sætte sig ind i, hvad der egentlig foregår inden i ham. Tilsyneladende ikke ret meget.
Fuck, fuck, fuck
Han er begyndt at sige 'fuck, fuck, fuck', og han kan også sige nej til ting, han ikke gider, men derudover så kører han lav åndelig profil. Fysisk sker der dog en del. Han står tit og slår hovedet ind i væggen eller ned i gulvet, bare for sjov. Han vil gerne vaske hænder, og så øver han i at spytte ud, når han har børstet tænder. Det går helt fint med at spytte nu, men lige inden han spytter, så kommer han altid til at sluge tandpastavandet. Når han er træt af at sluge tandpastavand, så er det, han finder sæbeskålen frem, og så drikker han vand af den. Det er godt, vi også har en pige.