Hvad er løgn, og hvad er sandhed? Kan man opfinde sig selv? Tilrettelægge, udforme og iscenesætte sit eget liv? I sit teaterstykke fra 2001, 'Anna og tyngdeloven', der fra i dag spiller på Odense Teater frem til midten af marts, kredser dramatikeren Erling Jepsen om løgnen som en måde at skabe sin egen identitet på. Erling Jepsen digter i stykket videre på historien om den tidligere museumsdirektør Anna Castberg, der i 1996 kortvarigt var chef for museet Arken i Ishøj, og som havde en lemfældig omgang med sandheden. Erling Jepsen har siden premieren på Aarhus Teater i 2001 fastholdt, at stykket er blevet til under samtaler med den virkelige Anna Castberg. Hun har siden tiden i Ishøj formodentlig levet i London og har over for pressen hele tiden nægtet ethvert kendskab til stykket og Erling Jepsen. I dag træder Erling Jepsen i en Kronik i Politiken frem og bekender sine synder. Han tilstår, at han er lige så fuld af løgn som forlægget til sin hovedrollefigur i stykket, og at intet af det, han gennem to år har fortalt til pressen om sine samtaler med Anna Castberg, er sandt. Jepsen har med andre ord taget fusen godt og grundigt på hele den nyhedshungrende danske medieverden og har på samme måde som Castberg manipuleret med og iscenesat sin egen virkelighed. Stykket og den efterfølgende debat, der når et foreløbigt klimaks i dagens Kronik, har udviklet sig til en samfundssatire, der sætter spørgsmålstegn ved vores opfattelse af identitet, løgn og sandhed. Om hele situationen og motivationen for sine handlinger siger Jepsen blandt andet i dagens Kronik: »Vi iscenesætter os selv konstant. Nogle bevidst manipulativt. Men det er vel ikke så farligt« og »Jeg besluttede mig for at genoplive rollen Anna Castberg. Selv om hun var blevet aflivet af virkeligheden, kunne hun vise sig brugbar inden for teatret. Der har dramatiske roller det nu engang bedst«. Og direkte adspurgt siger Erling Jepsen: »Jeg ville bare gøre journalisterne glade. Give dem det de ønsker og få nogle spændende historier frem«.

Oprindelig en happening
Har du på noget tidspunkt fortrudt dine løgnehistorier? »Ja, jeg har været lidt nervøs undervejs. Og nu er jeg faktisk lettet. Det startede jo egentlig bare som en happening, og det var slet ikke planlagt, at det skulle vokse sig så stort. Der har også undervejs været journalister, der har gjort mig opmærksom på, at det ikke var heldigt, hvis det kom frem, at historien var opspind. Det ville stille dem i et enormt dårligt lys. Men man kan jo spørge sig selv, om jeg er den eneste, der giver journalisterne det, de gerne vil have? Måske er der også andre mennesker, der har sagt langt vigtigere ting end det, de bliver citeret for. Jeg har meget at sige, men det, journalisterne ville have, var historien om, at jeg havde talt med Anna Castberg«. »Jeg håber, at folk vil føle lidt med mig. Jeg er en drømmer og vil gerne gøre alle mennesker glade. Jeg synes, jeg har lavet et heltekvad for Anna Castberg, og jeg føler faktisk en form for slægtsskab med hende«. På Aarhus Teater, hvor Erling Jepsen som husdramatiker skrev 'Anna og tyngdeloven', siger souschef Leif Due om Jepsens bekendelse: »I enhver form for teaterdramatik tillægger man personer holdninger og synspunkter. Teatret er fiktion, og det lever af at sætte tingene på spidsen. Det har været fuldstændig ligegyldigt for os, om Erling Jepsen løj eller ikke gjorde«. Og Castbergs historie må siges at være som skrevet til teatret. Hun blev chef for Arken i 1996, men da det kom frem, at alle de fine papirer og eksamensbeviser, der havde dannet grundlag for hendes ansættelse, var det pure opspind, røg hun ud med samme hastighed, som hun tidligere var blevet lukket ind. Det var intet mindre end et chok for hele den etablerede danske kunstverden, at den indtil da helt ukendte Anna Castberg var en figur fra fiktionens verden. Opfundet med det formål at dupere og bedrage kunstverdenens beslutningstagere til at give hende en toppost inden for branchen.