Irak er én stor arkæologisk udgravning, konstaterer den amerikanske arkæolog og professor ved universitetet i Chicago McGuire Gibson. Han har derfor givet det amerikanske forsvarsministerium en liste og et kort med 4.000 udgravninger, som er af helt afgørende betydning for vores viden om landet mellem floderne Eufrat og Tigris. Her opstod en af verdens ældste og mest raffinerede kulturer med skriftsteder, der går mere end 6.000 år tilbage, og der er over 10.000 steder af stor arkæologisk værdi i Irak. »Irak er fødestedet for den vestlige civilisation. Skrift-sproget, regnekunst, bystatsstyre blev alt sammen opfundet her«, skrev en række amerikanske arkæologer og historikere i et åbent brev til Forsvarsministeriet, som blev offentliggjort i Washington Post i november. Men det handler ikke kun om at forhindre ødelæggelser under en eventuel krig. Frygten går også på situationen efter krigen, for erfaringerne fra Golfkrigen i 1991 viser, at Irak blev plyndret for tusindvis af værdifulde kulturgenstande, som i de følgende år oversvømmede auktionshallerne i den vestlige verden. Samlere og museumsfolk købte stort ind vel vidende, at de købte stjålne genstande stik imod internationale konventioner og love. Kontrol med skatte Det kan ske igen, sagde Patty Gerstenblith, juraprofessor ved DePaul-universitetet i USA, forleden til dagbladet Financial Times. USA, Storbritannien og Irak har ganske vist underskrevet Unesco-konventionen fra 1970, der forbyder salg af stjålne eller ulovligt udførte kunstgenstande. Det internationale samfund - og ikke mindst museumsmiljøerne - må i de kommende år være meget opmærksomme på genstande fra Irak og helst holde sig helt fra dem, anbefaler hun og flere museumsfolk. Den nuværende irakiske lovgivning på området er inspireret af den tidligere britiske kolonimagt og er meget streng. Irakerne har god kontrol med deres kulturskatte, og der har været tradition for et tæt samarbejde med andre lande. Den linje bør en ny regering fortsætte, og Unesco bør sikre, at det velfungerende aktuelle system i Irak på kulturområdet fortsætter, mener blandt andre Ashton Hawkins, rådgiver for Metropolitan Museum of Art i New York. Men lige nu overskygger risikoen for massive ødelæggelser dette problem, og nogle af verdens største kulturskatte er i farezonen. Oplagte bombemål Det gælder for eksempel den sumeriske by Urs, hvor nogle af de største udgravninger finder sted. Byen er en af verdens ældste, men hele området blev kraftigt bombet i 1991. Urs huser nemlig også vigtige radarinstallationer og en militær flyvebase. I Basra, der er et sikkert mål for militære aktioner, ligger nogle af islams tidligste helligdomme. Flere af dem blev ramt i 1991, og de er igen i farezonen. For Basra er en stor udskibningshavn, og flåde- og luftbaserne er oplagte mål for de amerikanske og britiske missiler. Byen Nineve i det nordlige Irak er også i farezonen. Den blev for over 3.000 år siden anset for den daværende verdens kulturelle centrum, hvilket udgravninger fra de seneste 150 år bekræfter. De assyriske herskeres palads blev voldsomt beskadiget af bomber i 1991, og hele området blev systematisk plyndret. I dag stiller både irakiske og amerikanske forskere denne diagnose: Endnu et angreb på Nineve vil ødelægge det, der endnu er tilbage. Listen over risikoområder er nærmest uendelig, og det amerikanske forsvarsministerium har lovet at undersøge arkæologernes liste og tage hensyn til den. Men det sker næppe, siger Guido Carducci, en af lederne af Unescos afdeling for kulturskatte, til Financial Times. »Fra et militært synspunkt er beskyttelse af kulturværdier ikke første prioritet. Og det har det aldrig været«.