I en tid, hvor semi-pornografiske udgivelser med dyresex, analsex-vejledninger og deslige præger mediebilledet, og blade som 'M!', 'Woman' og 'Sirene' synes at være de eneste, der trives, er 'Ræson'(www.raeson.dk) gået i en noget anderledes retning. Temaet er udenrigspolitik, og i de fire måneder, der er gået siden, at Ræson gik i luften har en lang række eksperter og politikere gæstet dets virtuelle spalter. Listen over foreløbige bidragsydere rummer navne som Mogens Lykketoft, Tøger Seidenfaden, Henrik Qvortrup og Ole Wæver, og faktisk er det vanskeligt ikke at blive lidt imponeret over det foreløbige resultat. Noget på hjerte Clement Behrendt Kjersgaard er da også en vældig tilfreds mand. »Indtil videre er Ræson en bragende succes«, siger han, og tilføjer lidt forsigtigt, »altså ikke for at være arrogant«. Det er han heller ikke. Snarere sælsom, i sin mørke overfrakke, grøn-spættede slips og lidt lodne ansigt med kødfulde læber. Men ivrig, og med noget på hjerte. »Vi debuterede i oktober med en artikel af Mogens Lykketoft om krisen i forholdet mellem USA og Europa, og det er et godt eksempel på der, hvor jeg mener, at Ræson skal være: tre måneder foran den offentlige debat, med artikler skrevet af de bedste og mest indflydelsesrige folk. Eller interview med dem«. Som Clement Behrendt Kjersgaard ser det, er der et gabende hul i det danske mediebillede. »Der er ingenting mellem Weekendavisen og Politiken Søndag på den ene side, og så Berlingskes Nyhedmagasin på den anden. Vi har intet Der Spiegel, intet The Economist, og det tror jeg, der er masser af plads til. Og marked for«. Markedet for annoncer Det er gratis at besøge sitet og læse artiklerne, så planen er, at pengene skal komme fra annoncer, på sigt måske kombineret med indtægter fra papirudgaver og bøger. Nu er en ting visioner, en anden læsere, og her står Ræson indtil videre selvsagt på betydelig mere usikker grund. Clement Behrendt Kjersgaard vil ikke sætte tal på, hvor mange læsere eller abonnenter på dets nyhedsbrev, han anslår, magasinet har, men målsætningen på kort sigt er klar. »I løbet af et halvt år skal alle avislæsende danskere have hørt om os«. Og på længere sigt er der højt til loftet i hans vision. »Hvis et program som 'Horisont' kan have en million seere, bør vi kunne få en halv million abonnenter. Vi er jo ikke elitære eller teoretiske«, forklarer han, »det, det handler om, er at beskrive de internationale begivenheder, der betyder noget for Danmark og omvendt«. Economist på dansk Det er ikke første gang Clement Behrendt Kjersgaard forsøger sig i mediebranchen. Som 11-årig var han med til at stifte Århus Børneradio - siden Ungt FM Århus - men denne gang er målsætningen unægtelig noget mere ambitiøs. »Målet er at lave The Economist på dansk«, siger han, venter et øjeblik og kaster så den ranglede krop fremad mod bordet. »Det kan vi jo selvfølgelig ikke. Det har vi ikke ressourcer til, så vi må nøjes med at lave de bedste fem sider fra The Economist«. En umulig opgave, men bestemt ikke noget der ser ud til at bekymre den 27-årige redaktør. »Det interessante er jo netop at gøre det, som folk tror er umuligt«, siger han. »For nylig læste jeg om en film, der skulle handle om, at Hitler møder Dracula i bunkeren helt til sidst. Og der tænkte jeg straks, 'Det er en god ide. For hvordan i alverden skal det kunne lade sig gøre?'«.