Om vinteren er det en kælkebakke. Om sommeren står den som en trappe eller tribune med plads til godt 800 tilskuere til de aktiviteter, der måtte udspille sig på den store plads. Det være sig teaterforestillinger eller sportskampe. En anden mulighed er at slænge sig på det, ophavsmændene kalder en »hybrid mellem krydstogtskib og Kgs. Have«. Og blot lade solen bage. Høje Torv Er den fremme, vil den være der dagen rundt, for hele arrangementet skal placeres på toppen af Magasin du Nord ved Kongens Nytorv i centrum af København. Projektet, der foreløbig har fået navnet 'Høje Torv', er udtænkt og udarbejdet af arkitekterne Bjarke Ingels og Julien De Smedt, tegnestuen Plot. Det er i øvrigt også Plot, der sammen med Lokale- og Anlægsfonden og Københavns Kommune står bag det permanente havnebad, der til sommer skal afløse det midlertidige anlæg ved Islands Brygge. Her er prisen sat til fire millioner kroner for et praktisk anvendeligt og rost stykke arkitektur. Syv vindere Der blev igen udtrykt begejstring, men også forbløffelse, da Fonden Realdania torsdag offentliggjorde de syv vindere i den kampagne for 'Bedre Byrum', fonden introducerede i fjor over for landets kommuner. De syv vindere har nu fået fondens tilsagn om en støtte på halvdelen af anlægsudgifterne, hvis projekterne bliver gennemført. 'Høje Torv' er et af dem, og i bedømmelsesudvalgets kommentar kan man læse, at projektet konkret anviser, hvordan taglandskabet på stormagasinet Magasin du Nord kan omdannes til et byrum, der har adgang fra gadeplan via trapper og elevatorer. De eksisterende tage bliver pakket ind i en vakuumform, og de højdeforskelle, der opstår herved, kan indrettes som bakker og plateauer til vidt forskellige aktiviteter, kulturer og livsformer året rundt. Lokalplan sidste stop Projektet er »fordomsfrit og originalt«, hedder det, og samme holdning møder man hos Københavns stadsarkitekt, Jan Christiansen, og kommunens plandirektør Holger Bisgaard. De har været involveret i forarbejdet og erklærer, at de gerne fremmer sagen. »Der skulle ikke være problemer i forhold til f.eks. den nyligt vedtagne lokalplan for området. Nu bliver det fremover politikerne, der skal tage stilling til projektet«, siger Jan Christiansen. Bjarke Ingels og Julien De Smedt undfangede deres ide ud fra en konstatering af, at vi kortlægger terrasser og mindre pladser på gadeplan efter solens bevægelser. »København er en fem-etagers by, og vi blev enige om, at det kunne være fedt at inddrage tagene. På et luftfoto konstaterede vi, at Magasin råder over byens største, sammenhængende tagflade. Og det viste sig, at niveau-forskellene gik op til 18, 25 og 35 meter. Fra højeste sted kan man se Sverige, fra midterniveauet ud over byen. Siden lod vi bl.a. nogle af landets kulturpersoner agere bygherre og komme med forslag til, hvad arealerne kunne bruges til«, siger Bjarke Ingels og Julien de Smedt. Direktør i Magasin du Nord, Tage Benjaminsen: »Det er et projekt, der kan bidrage til en forskønnelse af bymidten og forstærke Magasin-bygningen som et 'landmark' i byen. For os kan det samtidig have kommercielle fordele ved at trække flere mennesker til. Nogen beslutning er endnu ikke truffet, men vi er positive og skal nu til at se på det finansielle«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
-
Som tallene begynder at tikke ind, tegner de et billede af et Iran, som er under ekstremt pres
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00






