I samlet trop forsøger TV 2's tidligere administrerende direktører og bestyrelsesformænd nu i sidste øjeblik at overbevise statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) om, at grundlaget for at privatisere TV 2 er useriøst. I et debatindlæg, som i dag bliver trykt i Politiken, appellerer tre tidligere formænd - Jørn Henrik Petersen, Lone Kühlmann og Jens Bilgrav-Nielsen - samt tre tidligere direktører - Tøger Seidenfaden, Jørgen Flindt Pedersen og Cristina Lage - til statsministeren om en bredere debat, før TV 2 bliver sat til salg. »Vi synes ikke, at offentligheden har fået at vide, hvad det er, man medie- og kulturpolitisk vil opnå med salget af TV 2. Hvilke forbedringer er det, danskerne får, når TV 2 mister ikke bare licenskroner, men også staten som den ejer og investor, der kan sikre, at TV 2 også klarer fremtidige udfordringer. Det er ikke svært at få øje på risikoen for, at TV 2's programflade forringes. Det er meget svært at få øje på, hvilke forbedringer seerne kan forvente«, skriver de. Statsministeren har sendt stafetten videre til sin kulturminister. Og Brian Mikkelsen (K) afviser kritikken, som han mener kommer fra forhenværende ledere, der ser tilbage i stedet for frem. »De forholder sig ikke til den virkelighed, som TV 2 i dag skal agere i. Den har ændret sig dramatisk siden 1990'erne. Der er kommet en skærpet konkurrence, og det er nødvendighedens lov, at TV 2 privatiseres, hvis stationen skal overleve - og kvaliteten sikres. Jeg har hele tiden sagt, at der vil komme øgede public servicekrav til et privatiseret TV 2 end det nuværende«, siger Brian Mikkelsen og tilføjer, at det beror på en »bevidst misforståelse og talen mod bedrevidende, hvis man drager tvivl om det«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
En bemærkelsesværdig gyser udspiller sig lige nu i Mississippi
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce