Nils Malmros´ spillefilm "At kende sandheden" blev hædret med en særpris på filmfestivalen i Mar del Plata i Argentina. Festivalen regnes for den mest betydende i Sydamerika, og Malmros var selv til stede for at præsentere sin film. I sin begrundelse fremhævede juryen den danske instruktør, fordi han i sit selvbiografiske værk "viser mod til at fremstille sandheden som et flertydigt begreb". Ud over "At kende sandheden" deltog 15 andre film i hovedkonkurrencen i Mar del Plata. Den brasilianske "Adskillelser" vandt prisen som bedste film.
Sydamerikansk hæder til Malmros
Lyt til artiklen