Hvor går man lige hen som ung og fuld af gode og van(d)vittige ideer om udviklingen af Københavns Havn? En flok i omegnen af strandcafeen Luftkastellet har sat sejl på deres egen Supertanker. Supertankeren er ladet med ... tusindvis af ideer, skæve grin, himmelhøje visioner og fladpandede vittigheder. Supertankeren er stadig landfast for enden af Strandgade på Christianshavn, men det er en biting. Det er nemlig tanken, at skibet skal ud at flyve. En flok unge mennesker fra det kreative miljø i omegnen af strandcafeen Luftkastellet - på samme adresse - er i fuld gang med at konkretisere ideen om et debat- og dialogforum i udtjente lagerrum for at præge udviklingen i Københavns Havn. Og lige så vigtigt: at give en masse andre - gerne yngre kræfter - en platform og en adgang, så ideerne kan befrugte planlægningssystemerne i Københavns Havn og Kommune. »Vi tegner havnen op på gulvet, og så er det meningen, at folk kan komme med deres ideer og helt fysisk møblere rundt på havnen«, siger Erik Hey, i sin tid en af stifterne af Luftkastellet på kajkanten og initiativtager til foreningen bag ideforummet Supertanker. Men den tørre og tegnede havn på cementen er blot et konkret eksempel på tankegangen i Supertanker, hvor én af hovedpointerne er, at tegningerne og ideerne skal føre til noget. »Vi er ikke bz-agtige. Vi vil i dialog med systemet, men ikke vente, til vi er 40 år, og systemet er gearet til at høre på os. Vi vil bruge Den Blå Plan og den invitation, der ligger i, at planen er til debat«, siger Hey videre, og han suppleres af Per Schandorff - blandt meget andet næstformand i foreningen Aktiv Havn.»Mens andre bydele har et lokalråd eller kan holde et borgermøde, når en lokalplan er til debat, er borgerne koblet af, når havnens udvikling debatteres. Det vil vi ændre på«. Helt konkret opretter Supertankeren tre workshops og en hjemmeside som arena for ideerne, som til sidst samles og spilles op af de etablerede mure - det gælder både kommune, havn og erhvervsliv. »Godt nok skal der være plads til skæve ideer, men vi er frem for alt konstruktive«, siger Jens Brandt, byplanlægger og endnu en af matroserne på Supertanker. Derfor har Supertanker også sendt en række ansøgninger til fonde, firmaer og offentlige kasser om økonomisk støtte til den første sejlads. »Vi vil have københavnerne med, for vores indgang er jo, at det er deres havn - at det er en park eller et offentligt rum. Men vi skal i lige så høj grad have de store firmaer som NCC med, så vi kan prøve ideerne af sammen med dem«, siger Jens Brand videre. Den overordnede tanke med tankeren er i det hele taget at præge havnens udvikling, før og mens den sker. »Normalt kommer kommunen eller en bygherre med et fikst og færdigt projekt, som man højst kan pille kommaer i. Vi vil være med til at formulere selve planen - hverken mere eller mindre«, siger Per Schandorff og understreger, at Supertanker netop skal bryde vandet for, at planen befrugtes i fødslen. »Vi tager faktisk den traditionelle lokalplanlægning væk fra de lukkede kontorer og ud i den frie luft«, tilføjer Jan Larsen, ph.d.-studerende ved Center for Bystudier på Roskilde Universitetscenter. Når visionen om indflydelse, dialog og indflydelse skal omsættes til konkrete forslag, er der ingen ende på kreativiteten. De unge gaster på Supertanker ser for sig badstuer på havnen og undervandsdykning længere henne ad molen. »Noget af det mest spændende bliver netop at sikre en god balance, så havnen både udvikles af private investorer, men samtidig forbliver et sted for dig og mig«, siger Erik Hey - og lynhurtigt fødes en kreativ tanke i lasten på Supertanker: »Tænk, hvis nogen havde sagt til Nordea, da de byggede kontorhus på havnen, at de skulle tænke en sauna ind for både deres medarbejdere og offentligheden i bunden af bygningen. Det kunne være blevet et fantastisk islæt«, siger Anders Hagedorn fra Danmarks Designskole. Selv om tankerne er unge og af til småvilde, er der både i Københavns Kommune og Københavns Havn er interesse i at tage de sjove ideer på ordet. Derfor har begge de to institutioner afsat hvert sit unge menneske til at have kontakt med Supertankeren, så den ikke sejler ind i det første skær af modstand i de traditionelle systemer.