For langt de fleste mennesker begrænser den tyske fører Adolf Hitlers forfatterskab sig til bogen 'Mein Kampf', der er et orgie af antisemitisme, fremmedhad og sygelig nationalisme. Men Hitlers forfatterskab begrænser sig ikke til denne bog, der fungerede som åndelig og politisk vejleder for millioner af tyskere mellem 1933 og 1945. Han skrev i sommeren 1928 en efterfølger til bogen, hvor han bl.a. hyldede de amerikanske indvandringslove fra 1924, der udelukkede syge og folk af bestemte racer fra adgang til USA. Udkommer i oversættelse Bogen har hidtil kun været kendt af specialister og historikere. Men nu udkommer den i ny oversættelse og redaktion i USA til efteråret, skriver New York Times. Bag udgivelsen står forlaget Enigma Books, der er specialiseret i europæisk historie, og redaktøren er historikeren Gerhard Weinberg, der har skrevet flere bøger om Anden Verdenskrig og Hitlers udenrigspolitik. Han fandt allerede i 1958 manuskriptet til Hitlers anden bog, da han filmede gamle tyske arkiver i en nedlagt torpedofabrik i Virginia. Hitlers bog nummer to rummer interessant, historisk materiale. »Det nye er, at den i højere grad end 'Mein Kampf' forklarer, hvordan en alliance med Italien svarer til tyske interesser, og hvordan Tysklands langsigtede mål for erobringer forudsætter en krig mod USA«, siger Gerhard Weinberg til New York Times. Men Hitler blev ikke taget alvorligt i USA lige så lidt som han blev det i Europa på det tidspunkt. Amerikanerne stod midt i en såkaldt isolationistisk politik, hvor man efter engagementet i Første Verdenskrig valgte at holde sig væk fra det gamle Europas konflikter. Dertil kom, at der blandt de få kræfter i USA, der fulgte europæisk politik på nærmeste hold, var en vis sympati for Hitlers ideer. En repræsentant for denne linje var f.eks. den indflydelsesrige forretningsmand og senere ambassadør i London, Joseph Kennedy, den senere præsident John F. Kennedys far. Politiker og ideolog Hitler skrev bogen kort tid efter valget i 1928, der havde været en katastrofe for hans Naziparti. Hitler selv mente, at hans planer om en alliance med det fascistiske Italien havde gjort mange tyskere rasende, for Italien havde efter Første Verdenskrig besat en stor del af det tyskbefolkede Tyrol. Hitler havde behov for at forklare sin politik, og han satte sig derfor til skrivebordet. Men anden del af 'Mein Kampf' gik i forvejen dårligt, så Hitlers forlægger overtalte ham til at lægge den nye bog i skuffen. Men manuskriptet var der, og det fandt Gerhard Weinberg i en lille, grøn kasse i den tidligere torpedofabrik i Virginia. Han kommenterede og udgav den tyske udgave i et lille oplag i 1961. Samme år kom en ifølge Weinberg hastigt oversat engelsk udgave, og et nyt og lille oplag blev udsolgt i 1987. Men bogen nåede aldrig ud til et større publikum, og det var først og fremmest historikere som briten Ian Kershaw med den monumentale Hitlerbiografi, der henviste til denne anden Hitlerbog. Forholdet til Italien var kontroversielt i Tyskland, for Italien havde i 1915 sluttet sig til de allierede og angrebet Tysklands allierede, Østrig. Efter det tysk-østrigske nederlag i 1918 var bitterheden mod Italien stor, og det var derfor et dristigt foretagende at foreslå en alliance med Italien, selv om der ifølge Hitler var tale om et fascistisk og dermed 'nyt' og 'sundt' Italien. I det hele taget fylder begrebet 'sundhed' meget i den anden Hitlerbog. Han hylder f.eks. de amerikanske indvandringslove fra 1924, fordi de udelukker syge og folk fra bestemte racer. Denne politik bør Tyskland også følge for at sikre en sund og 'ren' befolkning, skriver han. Det store spørgsmål er nu, om bogen er ægte, for siden det tyske ugeblad Sterns offentliggørelse i 1983 af 'Hitlers dagbøger', der viste sig at være et falsum, har verden været på vagt over for lignende falsknerier. I dette tilfælde har Hitler og flere af hans medarbejdere selv omtalt arbejdet med bogen, og flere historikere har haft god tid til at undersøge materialet og arbejde med det, som f.eks. Ian Kershaw har gjort.