»May the best man win«. Auktionsleder Jesper Bruun Rasmussen var en af de første, der med den nedslidte sætning lykønskede den svedende hollandske finansdirektør Ab Trik fra det Murdochejede Sky Radio, da han havde sikret sig den næsten landsdækkende femte radiokanal. 'Vi rørte ved loftet' Og de anstændigt løbende svedperler var berettigede. Ab Triks bud på 54 millioner kroner løber reelt op i knap en halv milliard kroner, fordi beløbet udgør den årlige koncessionsafgift, som Sky Radio skal betale til den danske statskasse de næste otte år. »Jeg vil ikke sige, hvor vores loft lå, men vi var oppe at røre ved det. Jeg er glad for, at der ikke var nogen, der bød over os, for jeg skal jo også sikre, at Mr. Murdoch får tjent sin investering ind igen«, sagde den venlige, men ellers fåmælte finansdirektør, da auktionen i Bruun Rasmussens Auktionshus var ovre efter en hæsblæsende time. Sky Radio driver i forvejen radio i flere byer i Danmark og ejes af mediegiganten News Corp, der er engageret i filmselskaber, aviser, magasiner, tv og bogudgivelser verden over. Sky Radio blev grundlagt i 1988 og er i dag Hollands største kommercielle radiostation med en ugentlig dækning på 40 procent af befolkningen. Femten års erfaring Det er den 15 år lange erfaring, som Sky Radio nu vil trække på i sit målrettede forsøg på at kapre det danske radiomarked og etablere sig som den kommercielt drevne monopolbryder til DR, som er kulturminister Brian Mikkelsens (K) mission med salget af specielt den femte radiokanal. Ab Trik er da heller ikke et øjeblik i tvivl om, at Sky Radio kan løfte opgaven og leve op til de krav, der følger med erhvervelsen af den femte radiokanal. Stationen er forpligtet til at sende 1.000 timers nyheder om året, og 30 procent af musikfladen skal være skandinavisk. 'Vi skal positionere os' »Vi vil bruge de krav til at højne den generelle kvalitet af Sky Radio, fordi vi mener, det er den måde, vi kan positionere os på her. Vi ser mange muligheder i det danske marked«, siger Ab Trik, der dog ikke ønsker at komme yderligere ind på, hvilke økonomiske eller indholdsmæssige våben, der skal sikre Sky Radio succes på bundlinjen - og hos de danske lyttere. Ab Trik ønsker heller ikke at kommentere, hvorvidt købet af den femte radiokanal er det første skridt i en positionering til et køb af TV 2, der ventes sat til salg om halvandet år. Med det flerstrengede News Corp. medieimperium i ryggen ligger den gisning ellers lige for. Den nye kanal med navnet Sky radio går i luften 14. november.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Han døde i et bilbombeattentat i 1972. Men hans tekster er uhyggeligt aktuelle
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Leder af Christian Jensen
Historien om de bedste hold, der ændrede verdensfodbolden uden at løfte trofæet – og ja, Danmark er på listen
80 år
Debatindlæg af Alexander Holm







